Månedens bog – oktober 2023 på Billund Bibliotekerne

Månedens Bog, Billund B ibliotekerne

Månedens bog – oktober 2023 på Billund Bibliotekerne

 

Bibliotekerne i Billund og Vorbasse – Pyntesmil af Rachel Röst

I denne lidt dystre bog møder vi Gry, som lever et lidt rodløst liv, hvor hun flytter fra lejlighed til lejlighed uden at finde ro. Grys mor bor alene sammen med en undulat og hun bor i en lejlighed dækket af fugleklatter, fordi hun ikke magter at gøre rent efter fuglen. En dag falder Grys mor, og da Gry ser alle mærkerne på morens krop, bliver Gry taget tilbage til barndommens psykiske og fysiske vold.

Pyntesmil er Rachel Röst anden roman. I debutromanen Grundvold fra sidste år, tog hun fat i de samme emner, med den ødelæggende vold og sociale kontrol, der kan være i en familie. Og lige som med debutromanen er denne roman en barsk fortælling, som bliver siddende under huden på læseren længe efter man har lagt bogen fra sig.

 

PR-Foto

Bibliotekerne i Magion i Grindsted og i Sdr. Omme – Tillid af Hernan Diaz

“Tillid” er en velskrevet roman, der er inddelt i fire dele. Den første del udgør en selvstændig roman og handler om et succesfuldt par i 1920’ernes New York. Romanen afslører, at deres succes måske ikke er opnået på helt så ærlig vis, som parret ellers selv fremstiller det. Del to og tre i bogen fungerer som et modsvar til den første roman og er skrevet af de to personer, som den første roman er baseret på. I den sidste del flettes alle trådene sammen og fører til en overraskende slutning.

Hernan Diaz, hvis tidligere roman “I det fjerne” blev nomineret til Nobelprisen i litteratur, har også modtaget stor anerkendelse for “Tillid”, der bl.a. har vundet Pulitzerprisen. Romanen har imponeret læsere og kritikere med sin dybde og originalitet og er en stor læseoplevelse.

 

PR-foto

outletmesse2024