Salget af den lokale julekalender starter på lørdag

Jul i Grindsted Udvalget: fra venstre Flemming Elbæk, Anni Guldager og Ib Møller Nielsen. Jeyarajah Rasiah (Ratch) kunne ikke være med da han var på arbejde.

På lørdag starter salget af den lokale julekalender kl. 10.00 når Grindsted Handel afholder årets sidste kræmmermarked og der er Sydbank Walk & Run.

Hvis der er kræmmere på plads, er vi der også fortæller Anni Guldager.

 

Kirken på julekalenderen

I anledning af Grindsted Kirkes 100 års jubilæum, har vi til årets julekalender valgt et billede af kirken som Johnny Madsen fra Billund har taget. Vi har før haft kirken som motiv, men det var oplagt her i jubilæumsåret at bruge et billede af kirken til kalenderens forside fortæller Anni Guldager.

Der er trykt 1500 kalendere, det er det samme antal som vi plejer fortæller udvalget der ud over Anni Guldager, Flemming Elbæk og Ib Møller Nielsen også tæller Jeyrajah Rasiah (Ratch).

Årets Julekalender 2023 i Grindsted – fotoet er taget af Johnny Madsen fra Billund.

Julekalenderen sælges til en lidt højere pris i år

Vi har alle årene haft samme pris på julekalenderne, men de seneste tre år er alting bare blevet dyrere, og derfor har vi været nødsaget til at sætte prisen op fortæller udvalgsmedlemmerne.
Man kan købe en kalender for 50,- kr. og tre for 120,- kr.  Det giver lige lidt flere penge, og dem har vi brug for fortæller Ib Møller Nielsen.

 

Julekalenderne kan også købes på Julemessen i MAGION den 4. og 5. november 

Messearrangøren har stillet en stand gratis til rådighed, så vi kan sælge julekalenderne til de mange gæster der kommer på julemessen.

 

Kan også bestille kalenderne hos Anni Guldager

Hvis ikke man kan vente så længe, kan man ringe til Anni Guldager på tlf.  60 95 50 46 for at købe kalenderne. Vi plejer at få udsolgt af kalenderne fortæller udvalget.

Hvis virksomheder eller andre vil købe et større antal julekalendere er de også velkommen til at kontakte Anni Guldager, så sørger hun for at de bliver lagt klar.

 

Har valgt årets juletræ

Udvalget har været i skoven og valgt et rigtigt flot juletræ. Træet skal stå klar med lys 1. søndag i advent den 3. december 2023, så det bliver nok afleveret på torvet mandag den 27. november af en af lastbil fra Brian’s Renovation ApS.

I år kommer der ikke et juletræ op ved Privatskolen, men der er lavet en aftale med Garant, hvor der bliver hejset et moderne juletræ op i en af deres flagstænger. Det gør vi for at spare på omkostningerne, og det moderne juletræ kan vi genbruge år efter år.

 

Al overskud fra salget af julekalenderen går til indkøb af juletræ og vedligeholdelse af de lyskæder i de flotte træer der er i Grindsteds bymidte fortæller udvalget.

Det er Vestjysk Bank der er årets hovedsponsor.

Der er som sædvanligt 23 gavekort på en værdi af 500,- kr. til byens  butikker, mens gavekortet den 24. december er på 2500,- kr. fra Vestjysk Bank.

Der udtrækkes vindernumre, og dem kan du se i Ugeavisen Billund-Grindsted