Ugens Film Uge 41/2023 – hvor der er fire forskellige film på plakaten
Bastarden – Spiller: 9. – 15. oktober. Eftermiddagsforestilling 10. okt. kl. 14.00
Filmen ‘Bastarden´(tidligere ‘Kongens Land’) fortæller den sande historie om kampen om den uopdyrkede jyske hede i 1750’ernes Danmark – en kamp om naturen, kærlighed, ondskab, store ambitioner og ofre.
I 1755 er det Frederik 5’s største ønske at kolonisere og civilisere den jyske hede, derfor begiver den fattige kaptajn Ludvig Kahlen sig afsted for at opdyrke heden. Det viser sig dog at være en større udfordring, da jorden er gold, og både ulve og lovløse hærger landet. Han får sig desuden hurtigt en fjende i den frygtindgydende godsejer Frederik de Schinkel, der forsøger at tvinge Kahlen væk. Da Schinkels husholderske, Ann Barbara, løber væk og søger tilflugt hos Kahlen, formes der et stærk bånd mellem de to, og sammen tager de kampen op.
PR-foto
Trolls 3 – Spiller: 12. – 13. og 15. oktober
Animationsfilmen ‘Trolls 3’ er den tredje film om de små trolde med det farverige hår. Efter to film fyldt med venskab, glimmer og en masse flirt er Poppy og Branch nu officielt, endelig, et par! Efterhånden som de lærer hinanden at kende, opdager Poppy, at Branch har en hemmelig fortid som medlem af hendes yndlings boyband – fænomenet BroZone – med de fire brødre: Floyd, John Dory, Spruce og Clay. BroZone gik – ligesom familien – i opløsning, da Branch stadig var en baby, og Branch har ikke set sine brødre siden. Men da Branch bror Floyd bliver kidnappet på grund af sine musikalske talenter af et par skumle popstjerneskurke – Velvet og Veneer – må Branch and Poppy begive sig ud på en oplevelsesrig og følelsesladet mission for at genforene de andre brødre og redde Floyd fra en skæbne, der er endnu værre end popkulturel forglemmelse.
PR-Foto
Senior-bio – Madelaines Paris – oktober kl. 15.00
Filmen ‘Madeleines Paris’ handler om den 92-årige Madeleine, som skal flytte på et alderdomshjem, og taxachaufføren Charles, der skal bringe hende derhen.
På vejen til alderdomshjemmet accepterer Charles at køre Madeleine forbi alle de steder, der har haft en stor betydning for hendes liv. Dette tager dem gennem Paris’ gader.
Begge er de uvidende om, at de under køreturen vil knytte et enestående og unikt venskab, der for evigt vil ændre deres liv.
PR-Foto
Paw Patrol – Spiller: 14. – 15. oktober
Familiefilmen ‘Paw Patrol 2’ er efterfølgeren til Paw Patrol: Filmen fra 2021, som var den første biograffilm om de modige hunde kendt fra tv-serien ‘Paw Patrol’.
Denne gang lander et magisk meteorstyrt i Adventure City, hvilket giver PAW Patrol-hvalpene superkræfter og forvandler dem til The Mighty Pups. For holdets mindste medlem, Skye, er de nye kræfter en drøm, der er gået i opfyldelse. Men hvalpenes ærkerival Humdinger har udtænkt en ny, skummel plan og flygter fra fængslet. Sammen med den gale, meteorbesatte videnskabskvinde Victoria Vance vil han nemlig stjæle superkræfterne og gøre sig selv til en superskurk. Det er nu op til Mighty Pups at stoppe skurkene og redde Adventure City før det er for sent. Og Skye lærer, at selv den mindste hvalp kan gøre den største forskel.
PR-Foto