Hedens Net skifter leverandør

Hedens NetFra venstre: Morten Kühl, Dennis Lauridsen, Anna-Marie Chrisensen, Torben Mørk, Michael Møller Pedersen og til højre Erling Kühl - Foto: René Lind Gammelmark

Hedens Net har valgt, at opsige sit mangeårige samarbejde med YouSee som udbyder af TV kanaler og internet på Hedens Net den 1. juli 2024, i forbindelse med udløb af kontrakt.

Dermed går vi en ny spændende fremtid i møde med mange nye muligheder, hvor vi blandt andet lokalt selv kan påvirke udviklingen i en til stadig foranderlig medieverden.

Vi har, både i denne bestyrelse og tidligere bestyrelser, arbejdet hen imod dette tiltag i mange år.

På vore generalforsamlinger gennem de sidste mange år, har medlemmerne udtrykt stort ønske om at vi får større indflydelse på indholdet og prissætningerne.

Hedens Net kan med denne beslutning sikre bedre priser på indholdet og få indflydelse på de prisstigninger, der er set over de senere år.

Efter mange forhandlinger med mulige udbyder til Hedens Net, har vi truffet beslutning om et samarbejde med Vios fra Århus som leverandør.

Vios er en moderne og fremtidsorienteret samarbejdspartner, der vil stå for support og drift af vort anlæg.

Vios er tæt på medlemmerne og de tekniske systemer, som sikrer en hurtig løsning af de udfordringer der måtte opstå i hverdagen, samt den videre udvikling af Hedens Net.

Desuden kommer vi tættere på medlemmer med en ny lokal butik, hvor man kan komme ind og prøve det brede udvalg vi vil tilbyde fremover.

Et samarbejde som vi ser meget frem til at udbygge til fordel for alle vores medlemmer og brugere af Hedens Net.

Det vil blandt andet betyde ændringer af TV til mere streaming tjeneste i pakker med større indhold af TV kanaler, samt hurtigere internet på Hybridfiber – helt op til 1200 mbit – til rigtig gode priser.

Dette betyder, at alle vore medlemmer, aktivt skal vælge, hvilken af de 3 internet hastigheder og det nye TV indhold de ønsker at se for fremtiden efter 1. juli 2024.

Så hold øje med postkassen og mød os på julemessen den 4. og 5. november i MAGION, hvor vi står klar til at vise de nye muligheder og få dit valg registreret til en rigtig skarp pris skriver foreningen i en pressemeddelelse.