Af Louis Bülow
Gæve vestjyder, der trodsede Gestapo. Ved hovedbygningen på Aarhus Universitet, på muren mellem vandrehallen og buerne ud mod Ringgaden, finder man en smuk mindetavle med navne på studerende, der mistede livet under besættelsen.
Mindetavle ved Aarhus Universitet – KJilde: Aarhus Universitet
Blandt dem Helge Brock Iversen, der kom til at betale den højeste pris i kampen mod Gestapos tyranni og undertrykkelse og blev henrettet sammen med sin jævnaldrende barndomsven og klassekammerat Jens Thue Jensen.
Fra Hejnsvig
Ved at dykke ned i historien om de to barndomsvenner, kan man se, at Jens Thue Jensen var født i en lille flække i Vestjylland i Hejnsvig, hvor han havde haft en ganske vidunderlig barndom som eneste dreng i den store søskendeflok med de otte piger Hanne, Dorthe, Inger, Mie, Lise, Ruth, Bodil og lille Kis.
Kun få uger før befrielsen blev Jens Thue taget af Gestapo under en razzia i det østjyske, og sorg og vemod bredte sig i Hejnsvig – også min barndoms landsby …
Et fattigt landbosamfund rundet af stoute bønder og missionsfolk. Dengang emmede alt af nærvær og tryghed, og nymodens pjank og tekniske påhit lå ude i en fjern fremtid. Der blev hygget i vores lavloftede stue med radio, bøger og stilletime. Det skete fra tid til anden, at gamle Andersen kiggede forbi til en kop kaffe og en snak – landsbyens livskloge gamle mand, der dengang tog sig tid til at gelejde mig ind i bøgernes univers.
De to barndomsvenner Helge og Jens Thue – Kilde: Sydvestjyske Museer
Fortællinger fra anden verdenskrig
Jeg kunne sidde i timevis og lytte til hans farverige fortællinger om Anden Verdenskrigs helte og skurke. Netop beretningen om vort bysbarn Jens Thues tragiske skæbne gjorde et uudsletteligt indtryk på mig. Gamle Andersen indviede mig også i historien om vort lille landsbysamfund, der under besættelsen for alvor trådte i karakter og gik ind i kampen mod den tyske besættelsesmagt.
9. april 1940
Tidligt om morgenen den 9. april 1940 blev Danmark besat af tyske tropper og flyvemaskiner i stort tal fløj ind over landet. Regeringen, kongen og rigsdagen blev i de hektiske morgentimer enige om, at væbnet modstand kun ville kaste landet ud i en håbløs kamp, og tyskernes besættelse blev taget til efterretning under protest.
Også landsbyen Hejnsvig blev vækket af brummende motorstøj, der snart gik over i et infernalsk spektakel, da transport- og jagerfly i endeløse formationer passerede lillebyens tage i trætopshøjde på vej mod nord.
Den lokale smed August Andreasen, der med sin kone Misse boede i en lille taglejlighed midt i landsbyen skråt overfor Brugsen, stak hovedet ud af vinduet for at se, hvad der foregik.
Misse og August med de to døtre Ketty og Lilly i 1960’erne – Kilde: Hejnsvig Sognearkiv
Lillys Danmarkshistorie
Hans barnebarn forfatteren Pia Fris Laneth har i bogen Lillys Danmarkshistorie beskrevet sin morfars reaktion: “Så rev han de værste forbandelser af sig, sprang ud i entreen, tog jagtgeværet ned fra væggen, løb ud i køkkenet, stak geværet ud af tagvinduet og sigtede mod de tyske maskiner …”
August hadede tyskerne og havde aldrig lagt skjul på sit nationale sindelag. Med blødende hjerte gav han engang sin datter Lilly en flad lussing, fordi ”hun snakkede med de tyske soldater, der tog både hotellet, forsamlingshuset, missionshuset og den nye skole.”
Selv om August ikke officielt meldte sig under fanerne i modstandsbevægelsen, støttede han under hånden kampen mod tyskerne med illegalt smedearbejde i forbindelse med sognets omfattende jernbanesabotage.
Statsradiofonien
Nyheder og informationer hentes i dag fra Internet og sociale medier, men dengang i 1940 lyttede man til Statsradiofonien. Den morgen oplæstes først tyskernes memorandum efterfulgt af kongens og regeringens proklamation, hvor der blev påbudt total mørklægning fra kl. 19 samme aften.
Hejnsvigs beboere stimlede sammen i små grupper for at høre nyt, og der blev diskuteret på livet løs. Børnene ilede til byens skole, hvor man samledes for at høre lærerne fortælle om de dramatiske begivenheder. Normalt blev der terpet bibelhistorie, salmevers og kongerække med udenadslære og streng disciplin som bærende undervisningsprincipper, men denne 9. april blev der sunget danske sange, og man fik tidligt fri. …
Først under besættelsen så den største del af den danske befolkning passivt til fra sidelinjen og sluttede op om politikernes formaninger om ro og orden. Efterhånden spirede modstanden dog og viste sig i illegale aktiviteter, der tog til i styrke og viste sig stadigt mere effektiv.
Lokal sabotagegruppe i Hejnsvig
I Hejnsvig blev der opbygget en lokal sabotagegruppe af betroede folk fra egnen, og det var sognets dyrlæge Georg Rikhoff, der stod i spidsen for Hejnsvig-gruppen som by- og gruppeleder. Af andre medlemmer kan nævnes landmand Emil Grove, savskærer Knud Fuur Andersen, uddeler Christian Hansen, tømrer Jens Kristian Kristensen, landmand Peter Kruse, savskærer Magnus Refshøj og purunge Henry Grove, Emils yngre bror.
Besættelsestidens ukendte helte fra en lille landsby i Vestjylland. Med livet som indsats var disse lokale ildsjæle gennem en lang række illegale aktiviteter og sabotageaktioner med til at sikre, at Danmark kom ud af krigen på de Allieredes side.
Til venstre ses dyrlæge Rikhof fra Hejnsvig – Kilde: Frihedsmuseets Modtandsdatabase
Klarede sig med snilde, list og lidt held
Mange danske frihedskæmpere blev taget af Gestapo og henrettet for mindre – og det var tæt på for Hejnsvig-folkene. Selv om hele egnen vrimlede med tyskere, klarede de lokale sabotører sig igennem ved snilde, list – og også held:
Efter en større jernbanesprængning måtte lokale sabotører flygte ud over markerne med Gestapo lige i hælene. Tyskerne var ved at få fat på Knud Fuur Andersen, da han på en afsides markvej tumlede ind i en landmandskone på en gammel damecykel. Han sprang resolut op på den rustne jernhest med et rungende ”UNDSKYLD, UNDSKYLD” og kunne derefter spurte fra de udmattede forfølgere.
By- og gruppeleder Georg Rikhoff kunne som dyrlæge færdes overalt hele døgnet i sin bil. Det fik stor betydning for Hejnsvig-gruppen i forbindelse med udlevering og fordeling af våben, ammunition og sprængstof. Hans jyske lune skulle vise sig, da han – efter at gruppen havde sprængt en større jernbanestrækning i luften – satte et stort skilt op ved banen: FARE!
Ove Clausen
Også sognets landsbylæge gennem fire årtier Ove Clausen, der boede i Vorbasse få kilometer fra Hejnsvig, var en central skikkelse i befrielseskampen.
Flere gange transporterede han om natten nedskudte engelske piloter i sikkerhed i sin lille varevogn, godt skjult under en voksdugspresenning. Da en engelsk flyvemaskine styrtede ned i april 1945, og et par piloter blev set flakke rundt i lokalområdet, var det dr. Clausen, der fik de to englændere bragt ud af farezonen.
Ved befrielsen den 5. maj fik frihedskæmperne nok at se til med at holde ro og orden og afhente danske medløbere og værnemagere. På dèt punkt var situationen i Hejnsvig ikke anderledes end andre steder i landet, hvor lokale havde samarbejdet lidt for ivrigt med tyskerne og tjent lidt for gode og lidt for nemme penge …
