Sanders Historiske Hjørne: Søndergaard nær Langelund og udstykningsbrevet fra 1833

Sanders Historiske Hjørne

Af Carsten Sander Christensen

Søndergaard nær Langelund og udstykningsbrevet. Dagens klumme handler lidt om starten på eventyret om opdykningen af heden her i området.

Konkret handler det om gården ”Søndergård” i Grønbjerg-Langelund området. Det var i den helt spæde udstykningsstart. Dengang nogle gårde var mere end 100 hektar store.

 

Søndergård

Da Hans Madssøn (f. 1788) kom til gården “Søndergård” nær Langelund området i Ringive Sogn (det daværende Nørvang Herred, Vejle Amt) begyndte han straks at leje noget af de ca. 950 tdr. land ud, der hørte til gården, og det blev den første udstykning i området Hallundbæk lidt nord for Filskov. I 1828 kom Mads Nielsen Duedahl (1799-1889) fra Borris til egnen, han var 28 år. Han lejede et stykke hede på ca. 160 tdr. land længst mod øst op mod området Langelunds  jorder. Det var den hovedparcel, som Ernst Utoft ejede i nyere tid, han stammede også fra Duedahl slægten. I 1862 solgte han halvdelen af jorden til to mænd fra Koldingegnen, og jorden blev delt i to. Den nye ejendom, som blev bygget, kom til at huse slægten Thomas Johansen.

 

Anden halvdel blev delt i to

Den anden halvdel blev igen delt i to, og på den yderste ejendom bor i dag en efterkommer af Mads Nielsen  Duedahl, en Immanuel Madsen. Det næste stykke var kun ca. halvt så stort, og brugeren hed Christen Mikkelssøn og var fra Sønder Omme sogn. Svigersønnen Jens Pedersen fra Arnborg fik den efter ham. Men den 6. april 1851 kom familien Peder Pedersen til den gård, der i dag kaldes ”Bakkegård”. De kom fra Brande sogn, men er nok født i Ll. Brande. Et stykke af jorden fik sønnen, Knud Nielsen. Hovedparcellen gik i arv til Peder, kaldet Per Raulund, og hans oldebarn, Asta. F. Nissen har i dag gården, og det er i dag den familie på Hallundbæks jorder, som har boet længst på fædrene gård. Resten af de ca. 450 tdr. land, som hedder “Raulund”, og som ved kommunesammenlægningen i 1970 kom til Filskov sogn, lejede Mads Nielsen Duedahls broder Jens Nielsen Duedahl (1797-1858) i 1833 (se udstykningsbrev nedenfor).

 

Mosegaard

Jens  Nielsen Duedahl får skøde fra Hans Madsen i 1857 og sælger til Peder Gødskesen i 1882. I 1898 fik Kristian Bækgaard skødet overdraget. På dette areal fra “Søndergaard” ligger i dag 10 landbrugsejendomme. Fra “Søndergaard” kom det, som i dag er det største stykke samlede jord til at hedde “Mosegaard”. Første ejer var Mads Hansen, der var født i 1836. Mads Hansen har været en begavet dreng. Ved hans konfirmation gav præsten ham ug i kundskab. Senere i 1889 får husmand Mads Duedahl overrakt “Det kgl. Landhusholdningsselskabs” sølvbæger for landboflid

 

Sognebestyrer

I 1890 vælges Mads Hansen til sognebestyrer for Sdr. Omme østre distrikt. I 1889 var han med til oprettelse af en hesteforsikring. Ved gården byggedes i 1901 et hus med en stor sal, som blev brugt til møder og foredrag. Han og hans kones navne er også at finde i Kongenshus Mindepark.
laIt blev der på “Søndergaards” jorder 20 landbrug Nu går det den anden vej. Der findes kun besætning på 4 i dag, og de ligger alle i Ravlund. Den sidste udstykning skete omkring
1940, og det er Hans Madsens oldebarn, med navnet Jens Søndergaard. Han er opkaldt efter gården. Han gik endnu i året 1984 på jagt og boede indtil sin død på et stykke af sin oldefars mange
hundrede tdr. land.

 

Udstykningsbrevet (afskrift) fra 1833

Jeg underskrevne Hans Madsen Selveiergaardmand i Hallundbæk i Sønder Omme Sogn kjender og hermed vitterliggier, at jeg haver stæd og fæstet, ligesom jeg og hermed stæder og bortfæster til Jens Nielsen Duedahl min iboende Gaards Eiendomme, en Jordlod som grænser ind til Fæster Christen Michelsens Lod paa den østre Side og paa de øvrige 3 Sider ind til min Gaards ovrige Heede, og vester efter afsat Skiel, som bestaaer af Agermark og Heede, samt en Englod mod Mads Nielsens Lod indtil Bækken, Englod i Mosen og ind til forbemeldte Christen Mieheksens Fæstelod, hvilke Jord paa samme kan ansættes til Hartkorn
3 Skp. , som forbemeldte Jens Nielsen Duedahf skal have i fæste fra nu af og sin Livstid, uden Kongelige Skatter eller Tiendes Svare Ise, hvermed han betaler mig aarlig Landgilde 18 Rbd. siger Atten Rigsbankdaler rede Sølv, som betales mig bestemt til hvert Aars lste Maj og l. November, hver Gang med det halve, ligeledes 6 Skp. Rug og 2 Skp. Byg, som leveres mig reen, sund og godt til hvert Aars lste Oktober. Forudenforbemeldte Jord, Eiendomme,  skal Fæsteren være berettiget til fælles Græsning i min Gaards Uddrift af Heede og Mose, Hollemosen østen for Gaarden og Heeden synden og norden for Mosen undtagen til 4 Stude og Malkekiør, tiligemed 30 Faar, og skal Fæsteren være berettiget til at holde Hegn og for andre Kreaturer og optage samme i bemeldte fælles Græsgang, ligesåvel som mig selv, saml fri græsning til eget brug i Gaardens Tilhørende Heede sønden for Fæsterens Lod, og 2 Dages Klynekastning i Mosen norden for Fæsterens Lod, som skal frikastes til Engbund, ligeledes fri Mergelkastning til eget Brug i Gaardens Heede efter afsat Skiæl, desforuden fri Vej fra Fæstestedet til alle sine Englodder, som er anvist og udsat, ligesom jeg og forbeholder mig fri Kiørsel over Fæsterens Moseeng.                         

 

Norden for indbemeldte Fæstelod er en Heedelod, som jeg agter at lade inddele, opdyrke og gjere til Plejningsjord, for derpaa i sin Tid at opføre Bygning til Beboelse for en Familie, hvad som deraf opdyrkes enten af mig eller efterkommende Beboere, og i sin Tid til Græsning paa samme fra hvert Aars Mikkelsdag til Mortensdag, ligesom de fornævnte Beboere paa ermeldte He ede lod, ogsaa skal være berettiget til fælles Græsning med sine Kreaturer saa ofte som ønskes paa Jens Nielsen Duedahfs Agerlod i Sommertid.

Hvad Bygninger forbenævnte Fæster Jens N Duedahf lader opføre paa den af ham tilfæstede Jordlod, skal ved Fratrædelse eller Dødsfald i sin Tid tilhøre ham eller hans Arvinger igjen og i Tilfælde at han og Hustrue skulde begge ved Død afgaae inden 30 Aars Forløb og efterlade sig Livsarvinger. da forpligter jeg mig for mit vedkommende Eiere af Gaarden, at udbetale til ermeldte hans arvinger 20 Rbd. skriver Tyve Rigsbankdaler rede Sølv.

Hvad Udgifter, som herefter paalægges Stedets Bygninger eller Personlige Byrder udredes af Fæsteren, ligesom han ogsaa uden dette sit Fæstebrevs Fortabelse skal betale den aarlige Landgilde til de bestemte Tider.

 

Ved Indfæstning haver han betalt mig efter accept la Specier eller 20 Daler. Sluttet hermed med min Underskrift bekræftes som ogsaa af tvende Vidner stadfæstes.

 Hallundbæk i Sønder Omme Sogn den lste Maj 1833.                 

Til Vitterlighed: Jørgen Hansen.  Dynes Hansen.  Hans Madsen.

 

 

Kontorbutikken refurb banner