3319 besøgte Julemessen i MAGION Lørdag – se de mange billeder

Foto: René Lind Gammelmark
Hejnsvig Traktortræk

3319 besøgte Julemessen i MAGION lørdag.

Allerede da dørene åbnede kl. 10 strømmede masser af gæster til messen, og rundt på de forskellige stande havde de også meget travlt. 

En af de stande der havde særlig stor tilstrømning var Hedens Net. Hedens Net (tidligere Grindsted Fællesantenne) havde nemlig fortalt at man kunne komme og høre mere om de nye tiltag med streaming i stedet for flow-tv (som er tv gennem almindelig antennekabel).  På standen havde var der ud over de forskellige bestyrelsesmedlemmer også folk fra selskabet Vios der kunne fortælle og forklare om det der skal ske når YouSee bliver udskiftet den 1. juli.

På de andre stande var der også god interesse og ud fra hvad de udstillere Netavisen Grindsteds redaktør talte med i løbet af lørdag, så var det en kæmpe succes. Helt indtil kl. 14 var der rigtig tryk på, men efter kl. 14 så tyndede det ud i antallet af publikummer

Som noget nyt var Byggepladen flyttet ind i lidt mindre lokaler bag Caféområdet i MAGION, men også her var der en del inde og se de meget kreative LEGO modeller som byggerne fra Byggepladen havde kreeret. En af byggerne fortalte at han var startet med at bygge på sin udstilling allerede i 2017 – og det var meget afstressende at bygge.

Brødrene Lillelund var også repræsenteret på Julemessen, lørdag var det Brian Lillelund der havde selskab af trædrejeren Iben, der også havde nogle af sine kreationer med til salg på messen.

 

Julemanden var også til julemesse – dog uden rensdyr

Julemanden gik rundt og gav karameller til børnene, mens drillenissen Spilop havde to shows fra scenen hhv. kl. 11.30 og 14.30 og imellem de to shows kunne man møde ham rundt i gangene på Julemessen, hvor han lavede sjove ballondyr.

Der var også masser af balloner og se hos XL-Balloner der havde en stand på messen.

 

Jul i Grindsted udvalget var også stærkt repræsenteret, og de solgte den lokale julekalender.

 

Søndag kan du møde folkene bag Grindsted Revyen på den stand de har, og man kan få en snak med dem og lytte til deres underholdning, ligesom der også er mulighed for at købe billetter til revyen.

Julemessen er åben søndag fra kl. 10 til 16.

 

Klik på de mange billeder i galleriet herunder for at se dem i stor størrelse

Kontorbutikken refurb banner