Torsdag tænder børn fra Julemærkehjemmene julelyset i LEGOLAND – flyttes til fredag

julemærkehjemmeneJulemærkehjemmet Liljeborg - PR-FOTO/LEGOLAND

Opdateret den 21. november:  Arrangementet er flyttet til FREDAG DEN 24. NOVEMBER

Børn fra julemærkehjemmene tænder julelyset i LEGOLAND torsdag den 23. november og starter auktion af fem store LEGO mosaikker af årets julemærke

Igen i år åbner LEGOLAND dørene op, så det lige som sidste år er muligt for dem der bor i lokalområdet at komme og se julelyset blive tændt. Samtidig er der åbent i informationen, hvor man kan købe Sæsonpas som julegave fortæller Kasper Tangsig, pressechef i LEGOLAND.

 

LEGO Mosaikker

LEGOLAND fortsætter samarbejdet med Julemærkefonden til Jul i LEGOLAND, og i år har LEGOLAND været på besøg på alle fem julemærkehjem for at bygge fem kæmpestore LEGO mosaikker af årets julemærke sammen med børnene på julemærkehjemmene.

Mosaikkerne er samlet set bygget af 125.240 små LEGO klodser, og når børnene har tændt julelyset i LEGOLAND, skal de afsløre LEGO julemærkerne, som skal på auktion frem til den 7. december, og alle pengene fra salget går til børn på Julemærkehjem skriver LEGOLAND i en pressemeddelelse.

– Vi glæder os rigtig meget til at tænde julelysene i LEGOLAND med børnene fra Julemærkehjemmene og til at afsløre de flotte mosaikker, børnene har bygget. Det bliver spændende at følge auktionen af mosaikkerne, og vi håber, at der vil være stor interesse for dem, så vi kan samle så mange penge ind som muligt til julemærkehjemmene, siger Christian Woller, direktør i LEGOLAND.

Udover Christian Woller vil Julemærkefondens direktør, Søren Ravn Jensen også deltage i afsløringen.

– Vi er meget glade for og stolte af vores samarbejde med LEGOLAND. På Julemærkehjemmene hjælper vi børn, der kæmper med mobning, ensomhed og mistrivsel. Derfor giver det særlig god mening for os at samarbejde med LEGOLAND, som jo netop henvender sig til børnefamilier for at give dem en god oplevelse, siger Søren Ravn Jensen, direktør i Julemærkefonden.

Han er også glad for, at LEGOLAND i år har været på besøg på alle julemærkehjemmene for at bygge de store LEGO mosaikker sammen med børnene.

– Vi er meget taknemmelige for, at LEGOLAND kan give Julemærkebørnene en god oplevelse, samtidig med at de hjælper os at med at indsamle donationer. Det har stor betydning for, at vi kan fortsætte vores hjælpearbejde til gavn for børnene, siger Søren Ravn Jensen, direktør i Julemærkefonden.

Kontorbutikken refurb banner