Af Kai Bayer
Interview med fhv. tandlæge Helge Schydt – 6. del af 6 dele. Om drengeårene i Grindsted. Blev sendt på Lokalradio Grindsted den 29. november 1987
Der blev snakket meget om de troende og de ikke troende
Men i mine drengeår mærkede jeg ikke noget til det, for vi børn skelnede ikke imellem hvad folk troede eller ikke troede. Om de nu var fra Indre mission, eller de var Grundtvigske, det var tænkte vi ikke over. Når man tilhørte den grundtvigske del, så var det faktisk sådan, at vi bad bordbøn, og det var der en del der ikke vidste. Vores daglige liv var faktisk lige så religiøst præget, som for medlemmerne af Indre Mission. Men bare under frihed. Jeg blev aldrig tvunget til at gå i kirke, men vi var jo alligevel i kirke næsten hver eneste søndag, og det var jeg glad for. Den frihed havde jeg i alle mine drengeår, også selvom vi havde en Indremsissionmsk præst.
Konfirmeret hos pastor Emil Klausen
Den præst, som jeg blev konfirmeret hos, pastor Emil Klausen, han var.. han sagde, at han ville forsøge at samle det hele under en hat, men han var nu nærmest Indre Mission, men han var lige kommet hjem til Danmark. Han havde været præst i Galicien i det sydlige Polen, og der havde han jo fået et lidt bredere blik på tilværelsen, men det gik så egentlig ikke så godt, for det var svært for os unge at finde ud af, hvad der var den missionske mening med livet, og hvad der var grundtvigianernes mening. Men han var meget dygtig og en meget tiltalende mand, og jeg husker da tydeligt, at han var med til både min og min søsters konfirmation, og begge gange holdt han en tale og gjorde det vældig godt.
Den spanske syge
Der var selvfølgelig også meget sorte stunder i byen, for jeg kan da stadig huske den spanske syges hærgen og så tuberkulosens hærgen. Der var mange af de gamle Grindstedfamilier, der blev ramt af tuberkulosen, som de døde af . Og naboens dreng han døde som tolvårig, og det var jo strengt. Man kunne ikke stille noget op mod tuberkulosen.
Jeg fulgte meget med i udviklingen i Grindsted, efter at jeg var færdig med min uddannelse og var flyttet fra byen, og jeg havde jo stadig mine forældre i byen. Dem hjalp jeg altid med at pynte lidt op til jul, og så spadserede jeg altid en tur på kirkegården, for det er jo der, at de fleste af de gamle ligger efterhånden, men det gav mig også sådan en vis fred at gå og se på gravstederne, og tænke på alle de mennesker, som jeg havde kendt. Så det gav mig mange minder om den del af mit gode liv i Grindsted
