Af Kai Bayer
Jørgen Selmers julehistorie – sendt på Lokalradio Grindsted den 19. december 1987
Første del:
Jørgen Selmer: Min historie er ikke en decideret julehistorie, men den er autentisk og den er fra Vesterhede på vores egn, og så er historien spændende. Den giver også et godt billede af, hvordan julen kunne foregå på vores egn for ca. 155 år siden.
Historien stammer fra midten af 1800 tallet.
Den er skrevet ned i begyndelsen af vort eget århundrede, og vi fandt den for nogle år siden i Dansk Folkemindesamling, som er et arkiv i København, der rummer den slags beretninger fra hele landet. Historien er skrevet ned af en dame i sin høje alderdom. Hun hed Kirsten og hendes forældre var Hans Madsen og Karen Jeppesdatter i Vesterhede.
Hvis vi skal starte med at danne os et billede af, hvordan der så ud på egnen i midten af 1800-tallet, så var egnen præget af de store hedeområder. Og den var præget af, at de velstående gård lå langs åen og de mindre velstillede og de fattige boede på de små steder langt ude på heden.
Et af disse steder lå i Vesterhede.
Og der boede som nævnt Hans Madsen og Karen Jeppesdatter. De havde tre små børn, og det var tre små piger. Stedet her var et af de virkeligt fattige steder, hvor det var svært at klare dagen og vejen, og hvor det i hvert fald kunne være svært ved juletid, og have mulighed for at opfylde de ønsker om rigelig mad, som jo var det allervigtigste ved den gammeldags jul.
Det stod faktisk så sløjt til på dette sted ude på heden, så forældrene så sig nødsaget til at sende deres tre små piger ud at tigge.
Pigerne var mellem 6 og 9 år gamle, så det har nok været en tung beslutning at sende dem ud at tigge i julemåneden, men det ikke desto mindre nødvendigt for at kunne skaffe nok mad.
Den ældste af pigerne, Kirsten, fortæller at moderen sendte dem afsted med ordene:
” Gå med Vorherre, kære børn, han vil være med jer overalt og kom så hjem til juleaften, hvis det kan lade sig gøre.” Og så blev pigerne eller sendt ud på den farefulde og usikre rejse rundt i Vestjylland. Heldigvis var det nogle stærke børn, så de kunne klare lidt af hvert.
Pigerne startede med at gå mod vest, ind over de øde og udstrakte hedeområder, der strakte sig mellem Ansager, Sdr. Omme og Grindsted sogne.
Da de havde gået et stykke tid, kom de frem til Grindsted gård, hvor der boede en bonde ved navn Søren Jakobsen.
Ham kendte børnene godt, eller rettere sagt, de havde hørt om ham. At han var en god og rar mand, og at han efter den tids målestok også var en ganske velstående mand . Og de tænkte, at det var nok godt som det første sted at gå ind på den gård og få lidt at spise.
Du kan læse anden del af historien på Netavisen Grindsted den 20. december 2023.
