Nytårsparole på Brandstationen i Billund – 151 udkald i 2023

Brandstationsleder Steen Tommerup Knudsen - Foto: René Lind Gammelmark

Nytårsparole på Brandstationen i Billund blev afholdt lørdag den 30. december kl. 10.00

Til nytårsparolen var brandmændene, deres koner, kærester og børn, samt en veteranbrandmand inviteret med sammen med indsatsledere fra brandvæsenet, ambulancereddere fra Ambulance Syd samt pressen.

Brandstationsleder Steen Tommerup Knudsen bød velkommen til nytårsparolen. Herefter fortalte han at 2023 var et år der blevet mere normal i forhold til 2022 hvor Corona havde gjort en stor indvirkning for vores hverdag.

Der er ikke meget der har ændret sig det sidste års tid, dog har vi fået en ny autosprøjte, hvor vi i 2022 fik en ny slangetender. Implementeringen af den nye MR-1 autosprøjte er gået over al forventning, når vi ser bort fra de børnesygdomme der var i starten med køretøjet. De er dog blevet udbedret. Steen Tommerup Knudsen takkede brandmændene m/k for deres imødekommenhed i forbindelse med omskoling af køretøjet. Ligeledes takkede han superbrugerne der har lagt meget arbejde i det. Alt på den nye autosprøjte er gennemtænkt til mindste detalje, både i forbindelse med materiel, sikkerhed og arbejdsmiljø. Hvis alt går vel, så får vi her på brandstationen i slutningen af 2024 en ny tankvogn. Der har været snak om et nyt køretøj til redning/kemi – men det bliver nok først i 2025 den kommer.

Brandmændene har i år haft forskellige sociale arrangementer som spisning og bowling i Lalandia, og spisning hos Atami (som Kaia har taget inititativ til) det er vi glade for. Der ud over har vi deltaget i Billunds Juleoptog, det regner vi med skal blive en tilbagevendende begivenhed. Vi har desuden haft komsammen på Billund Pizza og Steakhouse som vi plejer hvert år. Her blev Kaia udnævnt som årets brandmand.

Mandskabsmæssigt har vi fået en ny brandmand, Nick, han deltager primært i weekenderne. 

Der er 24 brandmænd på stationen, hvor 16 er på vagthold , 7 på daghold, og der ud over Victor der skal i praktik. En stor ros til alle, for at vi kan få det hele til at gå op, med vagtbytninger, arrangementer, sygdom, barsel og andet. 

Alle øvelser har vi afholdt med næsten 100% deltagelse. Tak til familierne for at undvære os når vi bliver kaldt ud.

 

Så mange udkald havde brandmændene i 2023

151 udkald

90 ABA alarmer mod 96 sidste år

19 brande
5 i Villa/Rækkehus
1 gårdbrand
2 industribygninger
1 mindre bygningsbrand
5 brande i transportmidler
5 naturbrande

7 udkald til redning hvoraf de 5 var til færdselsuheld, mens der var to til andre redningsopgaver.

9 udkald til miljø

26 assistancer mod 60 sidste år. ( man kan jo tænke lidt over hvorfor faldet i assistancer er så stort mente Steen Tommerup Knudsen)

12 gange hvor autosprøjten har kørt alene
2 gange hvor tankvognen har kørt alene
6 gange hvor både autosprøjte og tankvogn har kørt
1 gang hvor både autosprøjte, tankvogn og tender har kørt
3 gange hvor tenderen har kørt alene 
2 gange har tenderen kørt med vandforsyning 

De fleste udrykninger ligger onsdag og torsdag mellem kl. 6 og 12, og mandag og fredag mellem 12 og 18 – omkring 2/3 af vores udkald ligger i dagtimerne fortalte Steen Tommerup Knudsen.

Nævneværdige indsatser

Værksted udenfor Hejnsvig, hvor der var trykflasker, en væltet grisetransport en tidlig morgen, og branden ved Nebel hvor der var en person der indebrændte. Det er den første brand vi her i Billund har haft hvor der er en indebrændt fortalte Steen Tommerup Knudsen.

Billeder fra opgaven med den væltede grisetransport – Foto: René Lind Gammelmark

Den væltede grisetransport – Foto: René Lind Gammelmark

Branden i Hejnsvig – Foto: Hugo Sørensen, Billund Photo

Branden i Nebel – Foto: René Lind Gammelmark

Vandforsyning var i Gravens ved Aagaard hvor det kørte perfekt med at fylde tankvogne. En anden opgave var brand i en eltavle hos en af vores kollegaer fortalte Steen Tommerup Knudsen.

Herefter fik alle konerne/kæresterne en buket blomster overrakt som tak for lån af deres mænd.

 

Falcks Områdeleder i Brand for TrekantBrand og Vejle Brandvæsen Martin Jensen holdt også tale, og derefter var der rundstykker mv. til de fremmødte.

Klik på billederne i galleriet herunder for at se dem i stor størrelse