Sæt x i kalenderen og bliv indsamler

Follkekirkens NødhjælpPR-Foto: Yilmaz Polat / Folkekirkens Nødhjælp

Sæt x i kalenderen og bliv indsamler – Grene Sogn og Folkekirkens Nødhjælp samler søndag den 10. marts ind til mennesker, som rammes af katastrofer verden over, og vi har brug for din hjælp.

Alle kan være med, når Folkekirkens Nødhjælp søndag den 10. marts kl. 10.00-14.00 samler ind til børn og voksne, som rammes af katastrofer rundt om i verdenen. Folkekirkens Nødhjælp hjælper blandt andet med et sikkert sted at bo, mad og vand til familier i nød og penge så de ramte selv kan købe, det de har mest brug for.

Du kan hjælpe de mange nødstedte familier ved at blive indsamler. I Grene Sogn mødes vi kl. 10.00 i Billund Kirke, hvor der i forbindelse med indsamlingen vil være en gudstjeneste kl. 10.00 med overskriften ”Tegn på håb i verden.” Ønsker du ikke at deltage i gudstjenesten, kan du også tjekke direkte ind i Havestuen ved Billund Kirke og få en rute. Dagens slutter med kaffe, kakao og brød i Havestuen.

 

Alle kan være med

Børn og unge mellem 11 og 18 år må samle ind to og to. Børn under 11 år skal have en voksen med på ruten.

Vil du gerne være indsamler, kan du allerede i dag melde dig som indsamler hos Erik Noer på mail: 2-b@2-b.dk skriver Grene Sogn i en pressemeddelelse

 

Online indsamling

Kan du ikke deltage, er det også muligt at donere på anden vis, da Grene Sogn allerede nu samler ind til Folkekirkens Nødhjælp online. Linket finder du bl.a. på Grene Sogns hjemmeside under begivenheden ”Sogneindsamling Folkekirkens Nødhjælp.”

Kontorbutikken refurb banner