Stor interesse for generalforsamling i Hedens Net

Foto: René Lind Gammelmark

Opdateret med kanaloversigt den 7. marts 2024 kl. 13.58

Der var stor interesse for generalforsamlingen i Hedens Net.

 

280 var tilmeldt til Stegt Flæsk, og derfor blev generalforsamling og spisning flyttet fra Hotel Hedemarken til MAGION.

Da dørene blev åbnet kom folk stille og roligt på plads i MAGION Hal3, hvor de var stillet borde og stole op.  Inden man kunne gå ind på plads, skulle man lige registrere sig ved et bord lige indenfor døren. Her fik man også udleveret en stemmeseddel og en billet så man kunne gå i baren og få drikkevarer udleveret.

Deltagerne blev registreret og der blev udleveret stemmesedler mv. – Foto: René Lind Gammelmark

Der var kø til at få drikkevarer udleveret  – Foto: René Lind Gammelmark

Efter spisningen var der adgang for dem der ikke var til spisning, og de blev fordelt rundt ved bordene.  Der var anslået mellem 300 og 350 til selve generalforsamlingen.

 

Formandens beretning

Formanden for Hedens Net, Dennis Lauridsen bød velkommen til årets ordinære generalforsamling, hvorefter der blev valgt en dirigent. Valget gik til Niels Aamand. Han kunne konstatere at generalforsamlingen var lovlig og indkaldt i behørig tid.

Herefter var det tid til formandens beretning.

Dennis Lauridsen bød velkommen til de mange der havde valgt at bruge en aften sammen med bestyrelsen. Succesen fra sidste år med stegt flæsk blev gentaget. Dennis kom ind på at han godt var klar over at der sad mange blandt tilhørerne der havde spørgsmål. Han var også klar over at det var en helt ny verden for mange – og bestyrelsen arbejder på højtryk for at få lavet den bedste løsning for alle medlemmerne. Dennis Lauridsen fortalte lidt om foreningens formål, og læste blandt andet nedenstående op fra vedtægterne.

Formand Dennis Lauridsen – Foto: René Lind Gammelmark

§3. Formål:

Foreningen er almennyttig og har som sit formål at eje og drive samt sørge for løbende udbygning og forbedring af fællesantenneanlægget og bredbåndsnettet i lokalområdet, med henblik på over for medlemmerne på ikke-kommercielle vilkår at:

  1. modtage og videredistribuere et bredt udbud af danske og udenlandske programmer og tjenester omfattende nyhedsformidling, oplysning, undervisning, kunst og underholdning
  2. Sikre medlemmerne adgang til Internet og IP-telefoni
  3. Supplere med mulige serviceydelser i tilknytning hertil
  4. Indhente tilbud fra flere leverandører for at sikre det/de billigste og bedste produkter

Foreningens formål kan fremmes ved:

  1. at foreningen tidsbegrænset overdrager transmissionskapacitet i anlægget til tredjemand
  2. at foreningen tilslutter sig og/eller ejer andele i andre foreninger, selskaber eller sammenslutninger, som har til formål at fremme foreningens interesser – på ikke kommercielle vilkår.

Signalforsyning:

Signalforsyning sker i programpakker med evt. tilvalgsmuligheder. Programpakkernes antal, størrelse, sammensætning m.m. fastsættes af bestyrelsen i samarbejde med programleverandørerne. Bestyrelsen fastsætter priser, opkrævningsform og betalingsfrister m.m. for hver programpakke, der udbydes.

Bestyrelsen fastsætter regler for hvorledes og hvornår der kan skiftes mellem programpakkerne. Der kan opkræves depositum/forudbetaling til dækning af omkostningerne ved skift af programpakker.

 

Kontrakt fra 2017

Forhandlede med YouSee – i 2017 gik ud på at de skulle opgradere anlægget til fremtiden.  Kontrakten udløber til juli.   YouSee havde investeret 10 millioner kr.  I de forhandlingerne der har været i gang, ville YouSee ikke investere i udbygning af nettet.

Det beløb YouSee tilbød at betale for at bruge Hedens Net’s kabler ville være væsentligt lavere end nu. Det ville betyde at Hedens Net ikke vil kunne udbygge/vedligeholde nettet. 

Brancheorganisationen som Hedens Net og flere andre fællesantenneforeninger er med i fortæller at det er den rigtige vej vi har valgt forklarede Dennis Lauridsen.

 

Kunderne skal selv aflevere deres udstyr til YouSee

YouSee melder ud til hver kunde, at de skal aflevere det udstyr de har fra dem. I øjeblikket arbejder man hos Hedens Net på en løsning, så man måske via Hedens net kan aflevere udstyret. Det er for at gøre det lettere for medlemmerne.

Det påvirker ikke dem der har mobiltelefoni eller internet via telefonstikket hos YouSee.

TV har ikke været en forretning som Hedens Net har kunne tjene penge på, men det har levering af internet gjort. Men som tidligere fortalt så vil vi ikke kunne overleve hvis vi skulle indgå den kontrakt YouSee har tilbudt foreningen. Derfor bliver kontrakten ikke fornyet.

You See’s TV pakker steg pr. 1. januar med 50 kr. pr. pakke, ligesom internet pakkerne steg med 20 kr. pr. måned.

 

 

Fremtiden er internet

Da Grindsted Fællesantenne blev etableret var det med det formål at levere tv til medlemmerne.  Dengang blev der sat en stor antenne op, så man kunne se f.eks. tysk tv.  Folk kunne slippe for at skulle have antenner på hustagene.  Den måde man så tv på dengang, har dog med tiden ændret sig, der blev derfor også tilbudt internet via fællesantennens net.  Efterhånden er det såkaldte “Flow-TV” som man ser via sit antennestik ved at være forbi. Mange steder og mange udbydere er begyndt at tilbyde streaming, og dermed er antallet af medlemmer der ser tv via antennestikket faldende. For at sikre foreningens fremtid, har vi vendt foreningen rundt, så det primære er internet, hvor vi kan tjene penge forklarede Dennis Lauridsen. 

 

 

Vios – ny samarbejdspartner

Vios er den nye samarbejdspartner –  er en drift og indholdsleverandør der er ejet af Århus Antenneforening. Overtog og gennemførte omkring 80.000 mulige medlemmer fra Stofa/Norlys. 

Hedens Net er den første forening der indgår samarbejde med Vios. Vi har derfor haft stor indflydelse på de produkter, vi i Hedens Net kan tilbyde pr. 1. juli 2024 forklarede Dennis Lauridsen.

 

Fysisk butik

Den fysiske butik på Fællevej 7 åbner 1. juni. Der bliver ansat en ny medarbejder på fuldtid. I butikken er det meningen at vi skal kunne hjælpe vores kunder med deres forskellige spørgsmål lød det fra Dennis Lauridsen.

 

Dansk Kabel TV udskiftet til KK Partner

Servicepartner er skiftet fra Dansk Kabel TV – det har de siden foreningens start gjort.  De er dog meget dyrere end mange andre partnere. En  ny partner , KK Partner fra Brørup er derfor valgt – de er billigere, og er i fuld gang med at forberede skiftet, ved at lave fiber adgang i nye udstykninger.

 

Ny fiber mellem Sdr. Omme og Grindsted

Hidtil har Hedens Net lejet sig ind på en fiberforbindelse mellem Grindsted og Sdr.Omme hos TDC. Det er ikke billigt. Derfor har foreningen fået lavet en ny fiberforbindelse mellem de to byer. Om 10 år er udgiften til fiberen betalt, og det giver god mening i stedet for at skulle blive ved med at betale leje. Mellem Grindsted og Hejnsvig ejer foreningen selv den fiber der bliver brugt.

 

Fordele/Ulemper ved det nye setup

Fordele: Hurtig, billig internet, større indhold af tv kanaler i pakker – alle Discovery kanaler kommer tilbage til en god pris,  større indflydelse på priser og udbud. bedre medlemsservice, lokal butik. Bedre økonomi til at udbygge og forberede til fremtidens Hedens net. Simpel og overskuelig regning. Der kan også købes billig mobiltelefoni.

 

Ulemper: nogle medlemmer med gamle TDC/YouSee mailadresser skal man skifte nu, eller betale 59,- kr. pr. måned for at beholde. Her skal man aktivt selv kontakte YouSee ‘s kundeservice for at gøre det i god tid inden den 1. juli.

YouSee bland selv ville udgå ved en ny kontrakt, og vil ikke være mulighed for hos Hedens Net.

Alle der ikke tilmelder sig internet fra Hedens Net (der i dag har internet via antennestikket) vil miste forbindelsen pr. 1. juli – med mindre de bestiller hos Hedens Net (det kan man gøre på hjemmesiden)

 

 

Tre internet pakker (alle er inkl. et medlemsgebyr på 30,- kr. pr. måned)

1200/600 Mbit koster 229,-kr. pr. måned (indtil 31/12 er prisen kun 199,- kr. pr. måned).   
600/600 Mbit koster 199,- kr. pr. måned
100/100  Mbit koster  179,- kr. pr. måned

 

Hedens Net’s nye internetpriser er væsentligt billigere end det man tidligere har betalt via YouSee på antennestikket udtaler Dennis Lauridsen.

 

TV-Grundpakke via antennestikket

Den nye TV-grundpakke via antennestikket opfylder manges ønsker. man kan tilkøbe enkelte kanaler i grundpakken (ikke Viasat). Det kræver en tv-app, en tv-box eller Chromecast.  Den gratis app – Playmaker, skal bruges for at se de valgte ekstrakanaler (som man så streamer).  Man kan ligeledes tage Playmaker appen med sig f.eks. på ferie – via appen der virker i hele Europa. Grundpakken koster 219,- kr. pr. måned men det kræver at man har internet via Hedens Net. Hvis ikke man har internet via Hedens Net skal man tillægge 30,- kr. pr. måned for medlemskabet. Her skal man være opmærksom på at der ikke er TV3 og TV3+ med i grundpakken. 

Foto: René Lind Gammelmark

Streaming (Web-TV) – kræver at man får internet via Hedens Net.

Der er flere løsninger hvis man vil streame.  For at se Web-tv skal man enten have en tv app, tv-boks eller Chromecast.  der er flere forskellige muligheder.

 

Der er tre streaming pakker fra Allente/VIOS  man kan vælge imellem i øjeblikket  (og der ud over også tre fra ALTIBOX) 

Der er tre streaming pakker man kan vælge imellem i øjeblikket 

Stream Basic: til 339,- kr. pr. måned (spar 90,- pr. måned som Hedens Net medlem)    

Stream Standard: til 439,- kr. pr måned (spar 110,- kr. pr. måned som Hedens Net medlem)

Stream Premium: til 529,- kr. pr. måned (spar 130,- kr. pr. måned som Hedens Net medlem)

Klik HER for at se hvad VIOS pakkerne indeholder

 

TV boksen fra Allente koster 1416 kr. der er ingen leje, kun engangsris

Streaming hub fra Allente koster 600,- kr. og ikke helt så nem at bruge som tv-boksen.

Der kan alternativt bruges den nye Chromecast med fjernbetjening – her kan man installere Allente-appen, eller streame fra sin mobiltelefon/tablet.

 

Nu også ALTIBOX – aftalen er indgået den 6. marts 2024.

Altibox TV – kan nu også tilbydes der er tre pakker , mini pakke 199,   Basic+  369,-   Premium+  (599,-)

man kan få op til tre tv boxe gratis når man får det gennem Hedens Net.. kan også optage i skyen, det kan allentes løsning ikke.

ved bestilling inden 1. juli er der halv pris på Basic +  og Premium+ resten af året.

Du kan se hvilke programmer ALTIBOX pakkerne indeholder hvis du klikker her

 

Dennis Lauridsen fortalte at Expert fremover også vil også kunne hjælpe med at servicere medlemmerne.

 

Husk at tilmeld jer – så i undgår sort skærm

fra 1. juli til 1. august vil antennesignalet (grundpakken) stadig være aktiv.   Så man har en måned til at se om grundpakken er nok, eller om man skal opgradere. Det kræver bare at man går ind på hjemmesiden og tilmelder sig.

 

Informationsaftenener i butikken på Fællesvej 7

Den 3. april 2024 fra kl. 17.00 til 20.00
Den 16. april 2o24 fra kl. 17.00 til 20.00
Den 30. april 2024 fra kl. 17.00 til 20.00

 

Hedens Net vil åbne nettet for andre udbydere, så man f.eks. kan få Fastspeed eller en af de andre udbydere der er på markedet.

 

Dennis fortalte, at man selv skal tilmelde sig – da alt YouSee der i dag kører via Hedens Nets antennestik er kollektivt opsagt. På grund af GDPR reglerne må Hedens Net ikke automatisk tilmelde medlemmerne til de nye pakker og løsninger.

 

Både formandens beretning og regnskabet der blev gennemgået blev godkendt af generalforsamlingen.

 

Valg til bestyrelsen

Dennis Lauridsen (modtager genvalg)
Morten Kühl (modtager genvalg)
Michael Pedersen (modtager genvalg)
Jesper Mandrup (modtager genvalg)

Alle 4 bestyrelsesmedlemmer blev genvalgt 

 

Valg af suppleanter

Bran Thøgersen (1. suppleant)
René Eriksen (2. suppleant) – 

De to suppleanter der stillede op blev valgt.

 

Valg af revisor

Martinsen (blev genvalgt)

 

 

Flere tog en router/modem med hjem

De medlemmer der på forhånd havde bestilt internet fra Hedens Net fra 1. juli kunne få en router/modem med hjem. Det var der flere der benyttede sig af.

Der var flere der på forhånd havde meldt sig til internet – de kunne få en router med hjem efter generalforsamlingen – Foto: René Lind Gammelmark