Ugens Film Uge 11/2024 i Grindsted Kino

Ugens FilmFoto: René Lind Gammelmark

Ugens Film Uge 11/2024 i Grindsted Kino er filmene: Dune 2, Farven Lilla, Den store Stilhed, Kalak og Kung Fu Panda

 

Dune 2 – vises 11. – 13. marts

Science fiction-filmen ‘Dune: Del 2’ (Dune 2) er en efterfølger til Dune.

Filmen udforsker den unge hertug Paul Atreides mystiske rejse, hvor han forenes med Chani og fremenerne, mens han er på hævnens krigssti mod de sammensvorne, der ødelagde hans familie. Da han står foran et valg mellem sit livs kærlighed og universets skæbne, gør han alt for at forhindre en frygtelig fremtid. 

Instruktør Denis Villeneuve har udtalt, at i denne anden film vil Zendayas figur Chani, der er en del af fremen-folket, få meget mere spilletid.

Ugens Film

PR-Foto

Senior bio – Farven Lilla – vises 14. marts kl. 15.00

Filmen ‘Farven Lilla’ er en filmatisering af Broadway-musicalen baseret på Alice Walkers litterære klassiker af samme navn fra 1982. 

Filmen finder sted 1930’erne i Georgia, hvor Celie og Nettie vokser op med en voldelig far. Da Celie bliver tvunget ind i et ægteskab med Mister, bliver de uadskillelige søstre adskilt. Celie passer Misters hus og børn i årevis og møder sangerinden Shug Avery, som viser Celie en ny side af livet. 

Mesterinstruktøren Steven Spielberg stod bag den tidligere filmatisering The Color Purple, der i 1986 blev nomineret til hele 11 Oscars.

PR-Foto

Kirkebio – Den store stilhed – vises 14. marts kl. 19.00

Filmen ‘Den store stilhed’ handler om Alma, der lever et stille liv i et katolsk kloster. Kort før hun skal aflægge sine evige løfter som nonne, dukker hendes storebror Erik pludselig op uanmeldt. Hans ankomst ripper op i en hemmelig tragedie fra fortiden, og alt imens ceremonien nærmer sig begynder Alma at miste fodfæstet. 

I hovedrollen som Alma finder man norske Kristine Kujath Thorp, som man tidligere har kunne se i de danske biografer med filmene Ninjababy og katastrofefilmen Nordsøen.

Ugens film

PR-Foto

Kalak – vises 15. – 17.marts

Filmen ‘Kalak’ er baseret på Kim Leines selvbiografiske debutroman fra 2007.

Historien handler om Jan, der vokser op i en religiøs familie i en norsk bygd og som 17-årig taget til Danmark og flytter ind hos sin far, der forgriber sig seksuelt på ham. Den unge mand uddanner sig til sygeplejerske og tager til Grønland for at arbejde i selskab med sin kæreste. Men kærligheden holder ikke, og Jan begiver sig ud i det grønlandske natteliv, hvor han finder et liv af kvinder og stoffer.

Ugens film

PR-Foto

Kung Fu Panda – vises 16 – 17. marts

Animationsfilmen ‘Kung Fu Panda 4’ er det nyeste kapitel i filmserien om den klodsede panda Po. Den første film om kampsportspandaen udkom tilbage i 2008.

Efter tre frygtløse eventyr, hvor skurke i verdensklasse blev besejret med uovertruffet mod og vanvittige kampsportfærdigheder, opfordrer skæbnen Dragekrigeren Po til at … tage en slapper. Han er skal nemlig være den næste, spirituelle leder af Fredens Dal. Det er bare lige det problem, at Po ved lige så meget om åndeligt lederskab, og han skal også nå at finde og træne en ny Dragekriger, før han kan indtage den ophøjede position. Derudover forsøger forbryderen, Kamæleonen, at få fingrene i Pos Visdomsstav, som villle give hende magten til at hidkalde alle de mesterskurke, som Po har besejret og sendt til ånderiget.

Derfor har Po brug for alt den hjælp, han kan få.

Ugens Film

PR-Foto

 

 

Ugens Film