Kathrine Lilleør kommer til Vorbasse

Kathrine Lilleør kommer til VorbasseKathrine Lilleør - Foto: Les Kaner

Kathrine Lilleør kommer til Vorbasse Sognehus torsdag den 21. marts kl. 14.00 med et foredrag om emnet “Glæd dig”

Det er Høreforeningen i Billund Kommune samt Vorbasse Seniorer der sammen står for arrangementet med forfatter, foredragsholder, debattør og sognepræst ph.d. K arthrine Lilleør fra Sankt Pauls Kirke i København.

Det foregår i Vorbasse Sognehus, Kirkegade 19 i Vorbasse.

Med støtte fra Vorbasse Fonden er det muligt at få en kapacitet som Kathrine Lilleør til Vorbasse. Hun har en fyldt kalender, men da hun skulle til Jylland dagen efter, er det lykkedes, at få arrangementet med hende på plads her i foråret 2024.

Hendes emne er ”GLÆD DIG”.  Alle mennesker har drømme og har håb, MEN det går ikke altid, som vi mennesker håber. Nogle har mistet, eller ved de vil miste, nogle går med knuste hjerter, der ikke vil hele.  MEN GLÆDEN findes et sted, og Kathrine Lilleør anvender i sit foredrag bl.a. juletiden som et spejl for sit eget og andres liv. I foredraget vil hun fortælle, hvordan glæden altid findes, også når den kan være svær at få øje på. Hun var veninde med Lise Nørgaard, og mange husker

nok talen ved Lise Nørgaards båre, hvor en fyldt kirke måtte smile under talen.

Alle er hjertelig velkommen denne eftermiddag, og entre er kr.  30,- inkl. kaffe og kage.  Der er ingen tilmelding. Der er teleslynge og skrivetolkning skriver Kristian Hansen fra Høreforeningen til Netavisen Grindsted.