Familien takker for den store hjælp de har fået da Grethe Nielsen var impliceret i et frontalt sammenstød på Tingvejen den 12. februar 2024
Klaus og Kurts mor døde for nogle uger siden, efter at hun den 12. februar havde været impliceret i et frontalt sammenstød på Tingvejen mellem Stenderup/Krogager og Tofterup.
En meget tragisk ulykke
Ved ulykken afgik en 45-årig mand ved døden. Klaus og Kurts mor – den 64-årige Grethe Nielsen – døde den 20. februar på Odense Universitetshospital. Hun var teknisk fastklemt i hendes bil, og blev fløjet med akutlægehelikopteren til Odense Universitetshospital. På hospitalet forsøgte de forgæves at reparere de slemme skader, hun pådrog sig ved ulykken, og man måtte på et tidspunkt amputere det ene ben.
Kurt og Klaus og familien vil gerne sige tak til alle, der har været med til at hjælpe Grethe Nielsen. Der var mange, der var ude ved ulykken, og der var flere, der gjorde en stor forskel – Sygeplejersken, der sad og holdt Grethe i hånden og talte med hende inde i bilen indtil, hun blev hjulpet ud. Brandfolk fra Agerbæk, der var ude for at hjælpe med frigørelse. Ambulancefolk, læger og politi på stedet. Mens Grethe blev fløjet til Odense, var hun ved bevidsthed. Det var først på Odense Universitetshospital, hun blev bedøvet for at lægerne kunne komme til at operere. Efter operationen blev hun lagt kunstig koma, for at hun ikke skulle få yderlige skader.
Havde passet Barnebarn
Grethe Nielsen var på vej hjem fra Esbjerg, hvor hun havde været nede for at passe et barnebarn. Hun kørte på Tingvejen hjem mod Grindsted, hvor Grethes bil støder frontalt sammen med en modkørende. Grethes bil kører i grøften med bagenden nedad. Hvor længe Grethe sad fastklemt, kan Klaus og Kurt ikke fortælle, men de er utrolig taknemmelig for alt den hjælp, deres mor fik.
Kom til Odense
Kurt og Klaus ankommer til P-huset ved Odense Universitetshospital omkring kl. 17.30 mandag den 12. februar 2024. Traumecentret ringede til Kurt, der sammen med sin lillebror blev ført ind til traumecentret, hvor deres mor Grethe var ankommet. Kurt og lille broderen kommer ind til den stue, hvor Grethe lå på en båre. Hun siger “Der kommer mine drenge”. Mens drengene holdt Grethe i hånden, fik hun noget medicin, så hun kom til at sove, for at lægerne kunne begynde at kigge på skaderne.
Det første, der blev ordnet var Grethes ben. Der blev lavet noget for at standse de massive blødninger i Grethes ben. Fredag den 16. februar blev lægerne nødt til at amputere det ene ben, for det stod ikke til at redde. Man ville ikke risikere Grethe fik blodforgiftning.
Lægerne fortalte hun havde brud alle steder – undtaget arme og hoved. Det var slemt. Men Grethe havde livsvilje og kæmpede en kamp for overlevelse. Men til sidst var der ikke noget at gøre. Hun blev blandt andet CT scannet og MR scannet undervejs, og fik også kikkert undersøgelser.
Vågnede pludselig af Koma
Natten mellem mandag den 12. og tirsdag den 13. februar sad Kurt og Klaus og talte med en læge om natten. Pludselig kom en sygeplejerske ind og sagde, at Grethe er vågen – hun var vågnet fra Koma. Lægen og drengene kom med ind til Grethe, hvor hun lå og bevægede fingrene og havde åbne øjne. Her havde vi fysisk kontakt med mor, fortæller Kurt Fog Nielsen.
Næste morgen havde Grethe næsten skræmt livet af en sygeplejerske, da hun stod med ryggen til og pludselig kunne mærke, at Grethe havde taget fat i hendes trøje igennem tremmerne i sengen. Grethe havde åbnet øjne og bevæget fingrene. Hun kunne også bevæge tæerne.
Noget, der så skulle kigges på, var Grethes ryg, fordi hun havde bevægelse, og det så ikke ud til at nervesystemet i ryggen var blevet skadet.
Mandag den 19. februar skulle hun opereres i ryg og nakke om formiddagen
Operationerne gik fint, men hendes infektionstal (mælkesyrebakterier) var blevet rigtig dårlige, så lægerne frygtede, at Grethe ikke ville overleve. Omkring kl. 16.30 sad Kurt og hans bror og talte, da de så, at Grethe lige var blevet kørt ind på stuen. Hun var blevet meget dårlig, fik de at vide af sygeplejersken, som fortalte, at der ville komme en læge for at talte med dem. Det var skidt med Grethe, infektionstal (mælkesyrebakterier) var rigtig dårlige, og det så ikke godt ud.
Mandag nat var Kurt og broderen hjemme i henholdsvis Grindsted og Esbjerg. De kørte der over tirsdag morgen, for de blev ringet op fra sygehuset, at Grethes tilstand var blevet værre. Kl. 11.45 blev Grethe kørt på operationsgangen, hvor der blev foretaget en kikkertundersøgelse. Man kiggede på hendes tarme og leveren. Lægerne kunne se, leveren var hårdt medtaget, og hvis hun skulle overleve det, så skulle hun have en levertransplantation – og det var hun for dårlig til at gennemgå. Lægerne sagde, at de ikke kunne gøre mere, end blot at holde hende smertefri.
Lægerne tog den endelige beslutning om at slukke for respiratoren den 20.2-2024 kl. 15.45, da Klaus, Kurt og familien havde fået sagt farvel.
Det gav ikke mere mening at holde Grethe i live, da omfanget af skaderne var så store.
Personalet på Odense Universitetshospital har hele vejen været helt fantastiske. Vi er dem dybt taknemmelige over den hjælp vores mor fik der ovre, fortæller Klaus og Kurt.
Grethe blev begravet den 6. marts 2024.
En stor tak for hjælp og opbakning
Tusind tak til Intensiv afdeling 3 på Odense Universitetssygehus for den hjælp og opbakning, og den behandling, vi fik undervejs. Vi er også taknemmelige for den dagbog sygehuspersonalet lavede til os, så vi kunne følge udviklingen, når vi ikke lige selv var der, siger Klaus og Kurt.
1000 Tak til alle jer, der var ude på Tingvejen den 12. februar 2024, og som gjorde den store forskel for vores mor, så vi fik en chance for at få sagt ordentligt farvel. Det havde ikke været rart, hvis vi skulle have stået ude på landevejen og sige farvel – det betyder meget for os fortæller Klaus og Kurt.
Ære være Vores mors Grethe Nielsens minde.
