Af Carsten Sander Christensen
Plantagen Jeanette, Litauen og Åge Meyer Benedictsen
Ved en kultur konference i Vilnius, hovedstaden i Litauen, i 2006 kunne man i den litauiske dagspresse løse følgende: ”Da det i år er 140 år siden, at forfatteren Aage Meyer Benedictsen (1866-1927) fødtes afholder det Danske Kulturinstitut i Litauen en række arrangementer.” Anledningen var, at Benedictsen i 1895 havde skrevet værket ’Et folk der vågner. Kulturbilleder fra Litauen’. En del år senere, i 1925, skrev han ’Armenien, et folks liv og kamp gennem to årtusinder’. og fik derefter kontakt med kulturlivet i Armenien.
Blev født i København
Aage Meyer Benedictsen blev født i København af forældrene grosserer Johan Philip Meyer og skuespiller Anna Maria Benedictsen, der kom fra Island. Olde faderen havde været med i slaget på Reden i 1801hos Olfert Fischer. Aage Meyer Benedictsen studerede slaviske sprog studier på universiteterne i København, Leipzig, Warszawa og Moskva, derfor bogen om Litauen.
Hans rejseaktiviteter, studier og sprog interesse gjorde Aage Meyer Benedictsen til en fremragende foredragsholder. I slutningen af 1800-tallet nåede han frem til Herning, på daværende tidspunkt en landsby med små 2.500 indbyggere. Han foretog en udflugt i området omkring Kibæk. Aage skrev kort efter til direktøren for Det Danske Hedeselskab, Enrico Dalgas og forespurgte om Dalgas havde kendskab til nogle områder, der kunne opdyrkes.
Krathuset
Enrico Dalgas tog brevet endog meget fortrydeligt op og replicerede, at københavnerstudenter intet havde at gøre på den Jyske hede. Under foredragsturneen i det midtjyske havde han endvidere tage kontakt til Højskoleforeningens formand C. Understrup, og han kendte et areal, hvor man endvidere fandt en lille hede ejendom kaldet Krathuset. Arealet blev beset på en meget kold vinterdag, hvor ejeren af Krathuset, hedebonden Niels Nielsen og Meyer Benedictsen kørte de syv kilometer fra Troldhede Station i en stiv fjællevogn i hjulsporene til arealet, der skulle købes.
Da man nåede derud i den bidende vestenvind og lettere snefog hoppede de to herrer af vognen og beså det potentielle plantage område. Niels Nielsen så på københavnerstudenten og udbrød på et tidspunkt i forhandlingerne: ”No sku Di ta’ o’ kom hæ’r ugge o’ æ’ sommer, Benedictsen, så ka’ Di trow, te dær si’er hi’el annerlees ugge …”. Havde Niels Nielsen mon fået kolde fødder? Men resultatet blev, at Aage Meyer Benedictsen købte arealet for 2.700 kr., og opførte kort efter en lille hedebolig, kaldet Hytten.
Plantagen Jeanette
Når man kører fra Sdr. Omme mod Herning, kommer man efter godt 20 kilometer gennem Kibæk. Små fem kilometer vest for den lille stationsby finder man Plantagen Jeanette, med hovedbygningen Videvang. Det var det areal, Understrup havde foreslået Aage Meyer Benedictsen, og det areal han købte af hedebonnden Niels Nielsen. Oprindeligt var plantage arealet på omkring 115 ha og omfattede nutidens to plantager Jeanette på sydsiden af Videvangsvej og Thyra på nordsiden. Aage Meyer Benedictsen var på daværende tidspunkt en jorddrot på Herning egnen. Men ikke den største. Det var ejeren af Hverringe Gods på Fyn med et plantage areal på små 450 ha.
Videvang
I starten af 1900-tallet opholdt såvel Meyer Benedictsen som hans anden kone, Anna Kathrine Andreasen (kaldet Katri), der var født i Dejbjerg ved Ringkøbing sig meget i Plantagen Jeanette. Meyer Benedictsen fik inspiration til sit forfatterskab og førte en omfattende korrespondance med trosfælder ud i De Danske Armeniensvenner og han var bestyrelsesmedlem og medstifter af Dansk-Islandsk samfund. Med opførelsen af bygningen Videvang i 1912 fik Meyer Benedictsen meget mere plads til sine skriverier. Villaen var bygget i røde teglsten og med stråtag. Videvang blev opført af arkitekt og tømrermester C. V. Jensen fra Viborg med inspiration fra en villa der lå i udkanten af Reykjavik. Faktisk den villa som Michael Gorbatjov og Ronald Reagan mødtes i, i oktober 1986.
Døde i 1927
Det var oprindeligt meningen af Aage Meyer Benedictsen og Katri skulle bo hele året i Plantagen Jeanette men den manglende infrastruktur og besværligheder især om vinteren måtte familien opgive dette projekt. I stedet afholdtes der såkaldte sommerfester på Videvang, hvor intellektuelle fra hele landet samledes til gensidig inspiration. I 1925 ophørte afholdelsen af festerne, i 1926 foretog Aage Meyer Benedictsen en længere rejse til Indien og året efter døde han i en alder af 61. Urnen befinder sig i 2024 på ejendommen Videvang.
Egekrat
Som en kuriositet kan nævnes at der i Plantagen Jeanette, på Meyer Benedictsens tid, fandtes Midt- og Vestjyllands største og ældste egekrat, det der i følge fortællingerne skulle have været Enrico Dalgas’ største motivation til at begynde plantagesagen og at oprette Det Danske Hedeselskab. For kunne der vokse egekrat på hedejorden, ja så kunne der også plantes større arealer af træer. Og Plantagen Jeanette ja den var for øvrigt opkaldt efter Aage Meyer Benedictsens første kone, Jeanette Schønheyder van Deurs.
Mindesten i Plantagen Jeanette – Privatfoto
