Af Louis Bülow
Vestjyder med Gestapo i hælene
Tidligt om morgenen den 9. april 1940 overskred tyske tropper grænsen og besatte Danmark. Regeringen, kongen og rigsdagen blev i de hektiske morgentimer enige om, at væbnet modstand ville kaste landet ud i en håbløs kamp, og tyskernes besættelse blev taget til efterretning under protest.
Langt den største del af befolkningen så passivt til fra sidelinjen og sluttede op om politikernes formaninger om ro og orden. Forståelsen for modstand og sabotage var ringe, men efterhånden spirede modstanden og viste sig i illegale aktiviteter, der tog til i styrke og viste sig stadigt mere effektiv.
Også i det vestjyske havde nogle få modet til at trodse den tyske besættelsesmagt, og landets centrale modstandsbevægelse fik efterhånden opbygget lokale sabotagegrupper med solide og betroede folk fra egnen i spidsen.
Besættelsens ukendte helte fra landsbyer i det vestjyske, der med livet som indsats var med til at sikre, at Danmark kom ud af krigen på de Allieredes side. Frihedskæmpere af samme støbning, der efter befrielsen beskedent nedtonede deres egen rolle og kun sjælden talte om deres indsats i modstandskampen.
Georg Kronborg Rikhoff
Èn af dem, der i det lille landbosamfund Hejnsvig gik forrest i kampen mod tyskerne, var sognets foretagsomme dyrlæge Georg Kronborg Rikhoff, der havde fået oparbejdet en stor og omfattende praksis i Hejnsvig og omegn.
Dyrlæge Georg Kikhof som modstandsleder i Hejnsvig – Kilde: Frihedsmuseets Modstandsdatabase
Vellidt og slagfærdig med sin stoute og lune karakter – altid klar, når han blev kaldt på hastebesøg hos sognets landmænd. Han lagde aldrig skjul på sit nationale sindelag, og allerede tidligt sluttede han sig til den lille skare, der valgte modstanden og gjorde forskellen i kampen mod Gestapo.
Modstandsbevægelsen fik opbygget en sabotagegruppe på seks mænd fra Hejnsvig, der efterhånden blev forøget til 15 mand med dyrlæge Rikhoff som by- og gruppeleder og blev tilknyttet Region II (Midtjylland) og Region III (Sydjylland).
Hejnsvig-gruppen tog del i en lang række illegale aktiviteter i det syd- og vestjyske område. Det gjaldt for eksempel sabotage af jernbanestrækninger omkring Grindsted og omegnsbyerne og sprængning af de store dobbelte sporskifter ved Grindsted Station.
Dyrlæge Rikhoffs lune skulle vise sig, da han – efter at gruppen havde sprængt jernbanestrækningen mellem Hejnsvig og Vorbasse ved en større aktion – satte et stort skilt op ved banen: FARE! Et skilt, der i mange år blev opbevaret som et kært klenodie i Troldhede-Kolding banens arkiv.
Som sognets dyrlæge kunne Georg Rikhoff færdes frit hele døgnet i sin bil, og det skulle få stor betydning for Hejnsvig-gruppen i forbindelse med udlevering og fordeling af våben, ammunition og sprængstof.
Det skete ofte, at Rikhoff i embeds medfør opsøgte skolebestyrer Mogens Høirup, den centrale skikkelse i modstandsbevægelsen i Grindsted, og i den forbindelse parkerede sin bil udenfor Grindsted Kost- og Realskole.
Ganske vist havde skolen ikke andre husdyr end en jagthund, ”men hvad, jeg har da skolesøgende børn”, sagde dyrlæge Rikhoff senere – med et undskyldende glimt i øjet.
Ved befrielsen den 5. maj fik Hejnsvig-gruppen med dyrlæge Rikhoff i spidsen nok at se til med at holde ro og orden, hvor afhentning af lokale medløbere, værnemagere og stikkere indgik som én af gruppens opgaver. I de hektiske befrielsesdage nægtede tyskerne at se kapitulationen i øjnene, og man begyndte at terrorisere de lokale beboere, jog nogle fra hus og hjem og tændte bål i haverne.
Dyrlæge Georg Rikhoff boede i Bredgade i Hejnsvig til sin død den 5. juli 1970, 68 år gammel.
Også i nabobyerne vendte man sig efterhånden mod den tyske besættelsesmagt, og i Vorbasse fik man samlet 31 folk fra egnen med Thorkild Jensen og Dr. Ove Clausen med i forreste række. I Billund fik fabrikant Ole Kirk Christiansen og Pauli Skov Frandsen opbygget en gruppe på 17 medlemmer, mens Rasmus Pedersen, Elof Juul Andersen, Ejler Holtov og Kristian Wittendorff Lorentsen som gruppeleder var med i front i Sønder Omme.
Doktor Ove Hjort Clausen, Vorbasse – Kilde: Lokalhistorisk Arkiv Vorbasse
I midten: Kristian Wittendorff Lorentsen – Kilde: Frihedsmuseets Modstandsdatabase
7-mands gruppe i Stenderup-Krogager
To brødre Jørgen og Arne Sørensen fik samlet en gruppe på 7 mand i Stenderup-Krogager, mens lærer N. H. Nielsen og stationsbestyrer Mortensen fik dannet en gruppe på 11 mand i Tofterup.
Alle disse lokale modstandsgrupper var tilknyttet Region II Midtjylland, Grindsted Distrikt, med skolebestyrer Mogens Høirup i spidsen og læge Frits Mynster som næstkommanderende. Da Høirup blev taget af Gestapo i oktober 1944 og Mynster måtte gå under jorden, tog Børge Hansen over som sektionsleder.
I landsbyen Vorbasse kun få kilometer fra Hejnsvig skulle sognets navnkundige landsbylæge igennem næsten 40 år, dr. Ove Hjort Clausen, blive èn af de ledende skikkelser i modstands-bevægelsens illegale aktiviteter.
Læge Kurt Tønning, fra 1964 kompagnon med dr. Clausen, har fortalt, at Ove Clausen under tyskernes besættelse var tvunget til at have tyske officerer boende i lægeboligen i Vorbasse i et værelse på 1. sal.
Det forhindrede dog ikke Clausen i med vanlig koldblodighed at lade eftersøgte modstandsfolk bo i den anden ende af 1. salen, ligesom såvel køkkenet som loftet i lægeboligen flittigt blev brugt til duplikering af illegale tryksager og fremstilling af våben.
Det skete også, at dr. Clausen om natten måtte transportere modstandsfolk eller nedskudte engelske piloter i sikkerhed i sin lille varevogn gemt under en voksdugspresenning.
Da en engelsk flyvemaskine i april 1945 styrtede ned i lokalområdet, og to piloter senere blev set flakke rundt, var det dr. Clausen, der måtte træde hjælpende til. Forfatteren Jeremy Watts fortæller i sin bog Lægen og landsbyen, hvordan Clausen tog sig af de to piloter, der begge var dødtrætte efter tre dages vandring: ”Den sårede fik min regnfrakke på og blev anbragt på sædet ved siden af mig, den anden på bunden af ladet og voksdugen spredt ud over ham.”
Hele egnen omkring Hejnsvig og Vorbasse vrimlede med tyske soldater, men dr. Clausen fik bragt englænderne i sikkerhed hos kroejer Jeppe Nikolajsen i Hovborg, der selv var med i modstands-kampen. Efter et par dages overdådig forplejning i Hovborg, som de nok sent skulle glemme, blev begge engelske piloter bragt videre til Vejle, hvor de oplevede befrielsen den 5. maj 1945.
Dr. Ove Clausen, der havde overtaget sin lægepraksis allerede i 1933 som 29 årig, virkede som Vorbasses landsbylæge igennem næsten 40 år indtil 1970.
Han døde den 15. december 1975.
