”Skønne toner og store ord” i Billund Kirke

Foto: Hugo Sørensen, Billund Photo

”Skønne toner og store ord”

Kom med til en inspirerende aften, når Grene Sogn igen inviterer indenfor til ”litterær koncert” i Billund Kirke.

I lighed med tidligere afholder Grene Sogn en ”litterær koncert” med en vekselvirkning mellem fællessang, korsatser og oplæsning af
citater fra skønlitteraturen. Det sker onsdag den 22. maj kl. 19.00 i Billund Kirke.

Citaterne denne aften kan kaste nyt lys over tekststykker fra Bibelen og/eller sætte ord på noget andet af det, som kristendommen og den gode litteratur har til fælles: det, som vedrører menneskelivet i al dets gru og al dets skønhed.

Der vil være musikalske indslag ved Billund Kantori og Projektkoret under ledelse af organist Christine Toft Kristensen, akkompagneret af pianist Charlotte Støjberg og accordeonist Frode Andersen.

Udvælgelse og oplæsning af tekster denne aften er ved sognepræst Solvej Paabøl Andersen.

Der er fri entré til koncerten, og efter arrangementet er der ståkaffe for dem, som har lyst.

Kontorbutikken refurb banner