Omkring 1000 rygsække pakket til børn på krisecentre

Foto: Marianne Thorø

Af Marianne Thorø

I dag var det tid til den årlige rygsæk-pakke-dag for de frivillige LEGOnister i LEGO Charity.

Henved 1000 rygsække blev pakket til børn, der kommer på krisecenter med en af deres forælder.

Hvert år kommer cirka 2000 børn på krisecenter, fordi der er vold i deres hjem. Alle krisecentre i Danmark tilbydes de her rygsække fra LEGO Charity til uddeling til børnene som en gave og som et pædagogisk redskab til at åbne op for de svære samtaler.

En af dem, der var med til at pakke i dag – side om side med LEGOnisterne – var leder af Vejle Krisecenter, Heidi Hjortflod. Hun har på tætteste hold set hvordan rygsækkene bliver taget imod hos børnene:

– Det giver stor glæde og gavn hos både kvinder og børn, og det betyder rigtig meget for dem, at de mærker der er tænkt på dem, og at det kommer fra hende, som er gift med ham der er konge i Danmark, smiler Heidi Hjortflod – med henvisning til, at det er Mary Fonden, der står bag rygsæk-uddelingen i samarbejde med Ole Kirk’s Fond og LOKK – Landsorganisationen af Kvindekrisecentre.

Heidi Hjortflod er ved at pakke en rygsæk – Foto: Marianne Thorø

En hilsen fra Mary – Foto: Marianne Thorø

Håndklæder til rygsække – Foto: Marianne Thorø

Det her er noget af indholdet i rygsækkene – Foto: Marianne Thorø