Hedens Net åbner medlemsbutik på Fælledvej 7B

Tanja Løwe og Dennis Laurridsen - Foto: René Lind Gammelmark

På lørdag, den 1. juni 2024 åbner Hedens Net deres medlemsbutik på Fælledvej 7 B i Grindsted

 

Hedens Nets medlemmer har gennem de sidste par måneder kunne se butikken, når de var til medlemsmøder og arrangementer i forbindelse med skiftet fra YouSee.

Lokalerne på Fælledvej ligger perfekt, for der er niveau fri adgang, der er gode parkeringsmuligheder, og der er plads til mange medlemmer i butikken.

 

Tanja er blevet ansat til at passe medlemsbutikken

Tanja Løwe, 28 år og mor til to, bor sammen med kæresten i Ansager. Hun søgte jobbet fordi hun kan lide kundeservice. Hun har tidligere arbejdet som team-koordinator i LEGOLAND Billund.  Det bedte Tanja ved, er når folk er glade når de går efter at have fået hjælp

Der har været flere til samtale til jobbet, og blandt dem var det Tanja der blev udvalgt.  Hun er i øjeblikket under oplæring hos Vios i Århus.

Medlemmerne kan møde hende nu på lørdag, hvor butikken har første åbningsdag.

Tanja Løwe – Foto: René Lind Gammelmark

Allerede Onsdag kan folk kigge forbi butikken, for der er nemlig et åbent hus arrangement fra kl. 17 til 20,hvor man kan få svar på forskellige spørgsmål, bestille internet og tv, og få det nye modem med hjem.

 

Lørdag er der åbningsfest fra kl. 10 til 17 .

Snoren bliver klippet kl.10 hvorefter butikken officielt er åbnet.

Der vil være pizza fra Stenovns Pizza, sodavand og fadøl til medlemmerne der kigger forbi. Der bliver også stillet en hoppeborg op, så der er noget for børnene.

Denne dag kan man selvfølgelig også bestille internet, tv-pakker mobiltelefoni og mobilt bredbånd  – og få sit nye modem med hjem.

Mette Thomsen fra Vios, fortæller til Netavisen Grindsted at der på nuværende tidspunkt er rigtig mange der har valgt de nye løsninger fra Hedens Net, selv om der er en måned til skiftet fra YouSee. 

Dennis Lauridsen glæder sig helt vildt til at starte butikken op. På den måde kan vi komme i mål  og hjælpe vores medlemmer. Det er dejligt at vi kan få lov til at lave en butik, hvor vi har Tanja til at hjælpe medlemmerne. Med butikken bliver der ikke langt fra foreningen til medlemmerne, det er modsat den måde de store udbydere arbejder.

 

Kom og se hvordan det er at streame

Der bliver stillet en sofa op, så medlemmerne kan komme og se hvordan det er at streame, (det egentlig bare er en anden fjernbetjening),

Hedens Net tilbyder flere forskellige streamingpakker og en grundpakke.  Der er tre forskellige hastigheder på internet forbindelsen og de er til super skarpe priser.

Ud over tv og internet, kan medlemmerne også bestille Mobiltelefoni og mobilt bredbånd.

Tanja Løwe og Dennis Lauridsen – Foto: René Lind Gammelmark

Du kan læse mere om Hedens Net på deres hjemmeside

outletmesse2024