Galleri SAM har ferninsering den 1. juni

Foto: René Lind Gammelmark

Galleri SAM har fernisering den 1. juni af en ny udstilling med værker af Mette Skov Mærsk og Nis Schmidt

 

Det forgår fra kl. 14 til 17 – og begge kunstnere vil være til stede ved ferniseringen, hvor de fortæller om deres kunst.

De to kunstnere udstiller nye værker – akvarel/grafit, maleri og oliekridttegning.

Efter ferniseringen kan udstillingen ses fredag, lørdag og søndag klokken 13-17 til den 30. juni. Udstillingen kan naturligvis også ses efter aftale. Ring/skriv gerne for at aftale tid for besøg til Galleri SAM på tlf. +45 20121910 eller mail: mail@galleri-sam.dk

 

Mette Skov Mærsk

(Født i  1979) er uddannet skov- og landskabsingeniør ved Københavns Universitet.

Den nordiske natur, flora, fugle og insekter er Mettes kunstneriske udgangspunkt. Det vilde liv, det stille liv. Flygtigt og samlende, som akvarellen hun arbejder med. Akvarellen kræver nærvær og fordybelse, og Mette skaber nyt liv på papiret hvor pigment, streger og vand samler sig. Som uddannet skov- og landskabsingeniør er faglighed og viden om naturen en stor del af Mettes kunstneriske virke. Kendskabet til en enkelt vækst er vigtigt for hende. “Jeg betragter den ikke bare som et motiv, men som et eget liv– som jeg er en del af“! Naturen er Mettes fortælling om indre og ydre landskaber, livets cyklus, lyset og mørket og det store i det små. Om forbundethed og relation mellem alt levende. Mette har deltaget i adskillige censurerede udstillinger i Danmark

Foto: Galleri SAM

Foto: Galleri SAM

 

Nis Schmidt

(født i 1932) har en læreruddannelse fra Haderslev Statsseminarium og han har malet siden ungdommen. I starten fulgte han strømmen, men fandt tidligt ud af, at han måtte finde sin egen niche som kunstner. Nis mestrer at udtrykke sig i den sort-grå-hvide farveskala, men arbejder også nænsomt med andre farver. Vi ser hans katolske tro i mange af hans værker, men også naturens evige skiften bliver dygtigt gengivet på hans lærreder. Han bliver aldrig færdig med at lege med materialer og effekter, og er anerkendt som en meget dygtig og grundig kunstner. Nis er medlem af Billedkunstnernes Forbund (BKF). Han har gennemført adskillige kirkelige arbejder i Danmark og udlandet. Nis Schmidt er repræsenteret i mange private samlinger samt på Vejle Kunstmuseum.

Foto: Galleri SAM

Foto: Galleri SAM

outletmesse2024