I denne uge er der Sportsfest i Vesterhede

Foto: René Lind Gammelmark

I denne uge er der Sportsfest i Vesterhede – i dagene 12. til 16. juni

 

En af de tilbagevendende begivenheder i Vesterhede er byens årlige sportsfest der er arrangeret i samarbejde mellem Vesterhede Idrætsforening og Vesterhede Borgerforening.

I år foregår det i dagene onsdag til søndag, og med stort sildebord efter grisevæddeløbet torsdag.

Alle fra nær og fjern er velkomne. Borgerforeningen har åbnet teltet fredag, lørdag og søndag, hvor der vil være masser af sjov og hygge for børn.

Arrangørerne håber på at se en masse glade børn og voksne. Sportsfesten er ikke kun for borgerne i Vesterhede – men alle er velkomne.

 

Onsdag den 12. juni

17.30 Pølsevognen står klar ved stadion 

18.00 Bobturnering – tilmelding til Erling på tlf. 21 96 59 85 seneste den 11. juni 2024 – Pris: 60,- kr. pr. deltager

18.00 Kom og spil Antonius (sjovt spil fra dine forældres ungdom)

18.30 – 20.00 Blomster Demonstration ved Blume

Teltet lukker kl.22.30

 

Torsdag den 13. juni

17.30 Pølsevognen står klar ved stadion 

18.00 Høvdingebold – for sjov – minimumalder 8 år.  Vi mixer et hold på stadion – kom og spil med

18.45 Grisevæddeløb 

Årets sildebord med sild. æg, makrel, leverpostej, diverse tilbehør, smør og rugbrud – pris. 40,- kr. pr. person

20.00 Bonanza Linedance og Coutnryklub viser hvad de kan – kom og prøv det selv

19.00 – 22.00 Musik med Bent Junker, der spiller og synger hele aftenen

Teltet lukker kl.22.30

 

Fredag den 14. juni

20.00 Pølsevognen står klar

18.00 – 20.00 Borgerforeningen har forskellige aktiviteter

18.00: Børnehyggeaften – nuggets, pølser, gnavegrønt, pasta og saftevand.  For 5-13 årige. Pris 30,- kr.

18.00 – 21.00 Tapas med øl og vinsmagning. Pris: 150,- kr. pr. person – Tilmelding senest torsdag den 13. juni til Susanne på tlf. 22 50 77 95

Fra kl. 18.00 Raffel en omgang med vennerne, få et slag kort, dyst på sømblokken . Der er raflebægre og kortspil på bordene i teltet

21.00 – 24.00 Fredagsbar med diskotek Bianco

Teltet lukker kl. 24.00

 

Lørdag den 15. juni

12.00 – 14 og fra kl. 22.30 Pølsevognen står klar

09.30 – 10.30 Gratis morgenmad (rundstykker og kaffe)

10.30 – 12.00 Årets bankospil med flotte sponsorgaver

12.30 Bueskydning v/Hinnum Hut – det er gratis, kom og prøv (minimumsalder 8 år).

13.00 Gå bingo for hele familien – vi mødes ved teltet hvor vi starter 13.00 – 13.15 – ruten går rundt i byen

13.00 Knallerttræf for alle – kom og hyg med de andre knallertkørere – deltag i knallertringridning

Teltet åbner kl. 18.00

18.30 – 01.00 Fællesspisning i teltet – super lækker buffet. Tilmelding senest torsdag den 13. juni til Susanne på tlf. 22 50 77 95 – mulighed for bordreservation

 

Mexicaner buffet i samarbejde med Allans Dinér

Tortillas Pandekager med oksefyld
Tacoskaller med krydret kylligefyld, salsa, guacamoli, aioli
Krydret sprængt svinekam
Barbeque marinerede spareribs
Flødekartofler, ½ bagte kartofler og peber sovs
Stor salatbar

Dessert: Islagkage

Menu og entré i alt 225,- kr. pr. person

 

Partybussen spiller med DJ hele aftenen – og teltet lukker kl. 01.30 (Entre 100,-).

 

Søndag den 16. juni 

12.30 – 15.30 Pølsevognen er klar

Fra kl. 12.30 Borgerforeningsaktiviteter

12.30 Veterantræf – kom gerne med dit veterankøretøj

12.30 Krea – hygge ved Create Joy.  Kom og vær kreativ – materialer er klar – fra 10 år og op efter.  Materialepris 10,- kr. pr. enhed

13.00 – 14.00 Kæphestestævne for børn  – medbring din egen kæphest

14.30 Årets kaffebord med hjemmebag, kaffe te eller saftevand. Pris 25.- kr. pr. person

 

Kontorbutikken refurb banner