Udstillingen Genhør Grindsted Station blev åbnet

---

Opdaterte den 15. juni 2024

Udstillingen Genhør Grindsted Station blev åbnet fredag eftermiddag kl. 14.00

Det foregik fredag kl 14 på Grindsted Station, der blev bygget i 1914

Det er en bevinget museumsoplevelse forklarede Museumsleder Carina Serritzlew de fremmødte.

Det er et lydværk der er skabt i samarbejde med Genhør (Mark Ibsgaard Gregersen og Thomas Eg Matthiesen), samt Unge- og Kulturhuset (nogle af deres frivillige)  og museet Mark.

Det i hører er et kunstnerisk og historisk lydværk der fortolker fortidens lydmiljø, på og omkring den gamle togstation i Grindsted. Det første tog ankom til perronen i 1914. Stationsbygningen blev bygget to år efter, i 1916.

Værket er er komponeret af de to musikere og komponister Mark Ibsgaard Gregersen og Thomas Eg Matthiesen, der begge har rødder tilbage til Grindsted området. 

Vi bliver taget tilbage til dengang hvor Grindsted var i en vild udvikling og stationen senere blev til et knudepunkt for i alt seks jernbanespor.

Vil gerne takke dem der har støttet og gjort det muligt at lave denne udstilling: Den Jyske Sparekasses Støttefond, Kulturvirket og Billund Kommune: Udviklingsstrategien for Grindsted Bymidte – Viljen til at handle.

 

Mark Ibsgaard Gregersen og Thomas Eg Matthisen fortalte om lydværket

Thomas er uddannet lyddesigner og Mark er uddannet lyddesigner og musiker, har lavet dette eksperiment.

Thomas forklarede:

Vi ville prøve at sætte noget af den aktivitet der var her nede ind igen. Det skulle ikke bare værre billeder. Det er det i hører her. Vi forestillede os hvilke scenarier der udspillede sig her på stationen. Vi drømmer om at kunne lave noget lignende andre steder i historiske bygninger rund omkring.

Mark forklarede:

Siden i mandags har vi haft samarbejde med 4 unge her fra lokalområdet, Kristian, Tobias Frederik og Bastian mellem 12 og 27 år gammel. vi startede med sætte os ned i mandags for at se på gamle billeder, for at snakke om hvilke scenarier vi kunne finde på og hvilke lyde skulle vi bruge for at genskabe de her scenarier.

Tirsdag indspillede vi reallyde her nede på stationen, fodtrin, kasser der flytter sig rundt mv. Grus og asfalt – alle de ting. Instrumenterne i hører:  strengeinstrumenterne  – en mandolin som jeg har arvet af min farfar som kommer fra Hejnsvig. Violinen i hører har været min morfars, (han bor i Filskov). Andre lyde er skabt digitalt, blandt andet et horn fra et tog.

Onsdag var de unge med til på computere at redigere lyden.

Torsdag blev lyden sat op i højttalerne og fik de sidste ting i orden. Værket vare i ca. en halv time, kører i ring og bliver aktiveret når der kommer folk ind i ventesalen.

 

Kulturvirkets formand Tom Michelsen sagde i sin tale:

På vegne af Kulturvirket Grindsted udtrykker jeg min store glæde over dette projekt. Det er med til at minde os om den betydning, jernbanen har haft for Grindsted.

 

Indtil begyndelsen af 1900-tallet var Grindsted en by på heden med nogle få hundrede indbyggere, bønder, nogle få handlende og håndværkere, et apotek og et distriktslægeembede. Transportmidlerne var apostlenes heste – altså til fods – og hestevogne. Forbindelsen til omverdenen var dagvognen mellem Vejle og Varde, som havde stop i Grindsted. I nord-syd retningen var det nok kun studedrifter, der kom gennem byen på vej sydpå.

 

Men så i 1914 blev privatbanen Vejle-Vandel forlænget til Grindsted. Det blev begyndelsen på en kraftig ekspansion i byen. Ikke alene skulle der personale til jernbanen, men da der nu var mulighed for at få varer og passagerer transporteret, så mange mennesker muligheder i det før så tyndt befolkede område. Tavlen på syd gavlen af stationen ved mindestenen for jernbaneforkæmperen Laust Rasmussen minder om fejringen af 100-året i 2014.

 

Udbygningen af jernbanerne fortsatte med DSB-strækningen Bramming-Grindsted-Langå i 1916, Kolding-Grindsted-Troldhede Banen i 1917, Varde-Grindsted Jernbane i 1919. På sit højeste var der forbindelser i seks retninger. Grindsted blev et trafikalt knudepunkt med en af Danmarks største rangerbanegårde.  

 

Med jernbanen fulgte også et nyt lydbillede i byen: Den dybe lyd fra lokomotivernes dampmaskiner, sikkerhedsventilers hvæsen, dampfløjten, portørers og togføreres fløjter, travle passagerer, den dumpe lyd af sammenkobling af vogne og de mange lyde af håndtering af gods.

 

Nu er hele dette lydtapet genskabt og får sin funktion på vores flotte banegård.

 

Post- og Telegrafvæsenet var først til at opføre sit postkontor. Der går den historie, at P&T med DSB havde aftalt et stationsbyggeri i en stram arkitektur som posthusets. Men se så lige stationen med alle de finurlige detaljer. P&T var vist ikke helt tilfreds.

 

Tillad mig et par personlige bemærkninger: Der er mange ”banemænd” i min familie. Min Oldefar, min Morfar og min Far var alle ved DSB. I min barndom boede vi i Pjedsted tæt på banen mellem Fredericia og Vejle. Toglyde og jernbane er således en stor del af min barndoms erindringer.

 

Min Far kom til Grindsted den 1. maj 1970 som godsekspeditør og leder af stationen. Dengang var der kun Varde-Grindsted privatbanen som passagerbane tilbage. Den åbnede i 1919 og lukkede i 1972. DSB’s Grindsted-Bramming var dengang kun godsbane – sidste tog kørte i 2012. Stationens DSB-funktion var som godsbanegård. Der var dog stadig billetsalg. I 1984 blev min Far syg, og måtte tage sin afsked. Han blev den sidste DSB-leder af stationen.

 

Jernbanens betydning for udviklingen af vores egn kan ikke overvurderes. Nu er alle banerne væk, men stadigvæk er det vigtigt at markedsføre vores by. Genhør Grindsted Station er et godt eksempel sammen med den digitale byvandring. Jeg kunne godt ønske mig, at disse ting sammen med alt det andet, der er så karakteristisk for vores by, kunne få en mere fremtrædende plads i fortællingen. Vist er Billund et trækplaster, men Grindsted har bestemt meget at byde på.

 

Med disse ord: Hjertelig tillykke med projektet. Det bliver spændende at høre reaktioner sluttede Tom Michelsen.