Busruter får nye køreplaner den 30. juni

Arkivfoto: René Lind Gammelmark

Søndag den 30. juni er første dag med ændrede køreplaner for alle Sydtrafiks busser, der har tradition for at introducere nye køreplaner den sidste søndag i juni.

I år sker der en del ændringer, og i Billund Kommune gennemføres den varslede nedlæggelse af rute 181.

Der er overordnet set ganske få ændringer på busserne i Billund Kommune. Rute 143 kører tre minutter tidligere om morgenen kl. 7.00 i stedet for 7.03, mens rute 282 har få ændringer om eftermiddagen.

Sydtrafik opfordrer alle til at tjekke deres rejse på Rejseplanen.dk eller se køreplanerne på Sydtafik.dk skriver de i en pressemeddelelse.

 

Rute 181

Rute 181 mellem Grindsted og Sdr. omme blev oprettet sidste år som reaktion på, at Midttrafik havde varslet nedskæringer i rute 81, der blandt andet betød et farvel til afgange i weekender og skoleferier. Ruten blev oprettet som et forsøg, og det har givet Billund Kommune mulighed for at teste behovet for kørsel mellem de to byer uden for skole- og arbejdstid.

Der har dog været for få passagerer til ruten, og den bliver derfor nedlagt i forbindelse med køreplansskiftet d. 30. juni.

 

Fakta:

  • De nye køreplaner kan ses på www.sydtrafik.dk, eller du kan søge din rejse på www.rejseplanen.dk
  • Nogle busser kører efter specielle sommerkøreplaner i ugerne 26-31