Mindeord over Hans Strandhave skrevet af Allan Nygaard Nielsen
Tiden gik endnu engang i stå i Hejnsvig, da jeg modtog meddelelsen om Hans Strandhaves død Tirsdag den 18 Juni.
Jeg havde lige snakket med dig om fredagen, hvor vi som mange gange før havde vendt verdens situationen og søndag skulle vi have været på indbo auktion i Svendborg som vi jo også havde været så mange gange før, men sådan skulle det ikke være denne gang.
Hans sov stille ind på Esbjerg sygehus efter kort tids sygdom og kun 5 uger efter du mistede din kære kone Bodil så pludselig.
Jeg er kommet i jeres hjem i de sidste mange år og hvor har vi haft mange gode stunder, som jeg aldrig vil glemme. Der var altid plads til en mere ved aftensmaden, et rundstykke om formiddagen eller en øl på Terrassen.
Jeg har sjældent mødt nogle der var så gæstfrie som jer og som elskede at have mennesker omkring sig. Jeres døre var altid åbne om man var inviteret eller kom uanmeldt, man var altid velkommen.
Hans var en ildsjæl ligesom sin kone. Han samlede i mange år og helt til sin død, penge ind til byen igennem skrotbanden hvor han sammen med resten af holdet kørte rundt og samlede jern og skrot ind. Hans har sammen med resten af skrotbanden en stor ære i at Hejnsvig fik en ny flot hal.
Hans store interesse var også at arbejde med genbrug og lopper og han havde sammen med sin kone, søn og svigerdatter stand på Vorbasse marked igennem mange år. Jeg havde den glæde at blive en del af den stand på Vorbasse marked de sidste 6 år og det blev altid til en rigtig hyggelig uge med handel og sjov som vi alle godt kunne lide.
Bodil og Hans stod i mange år for at passe, udleje og afholde bankospil i Hejnsvig Forsamlingshus lige indtil Corona satte en stopper for at samles.
Der blev også tilbragt mange timer på Hejnsvig Stadion med at se fodbold, men også med at hjælpe og passe og pleje klubhus m.m.
Fritiden blev også brugt på at spille Bridge et par dage om ugen, et spil som de begge var blevet ret gode til.
De elskede også at rejse og det blev gerne til en rejse sydpå et par gange om året sammen med Else og Jørgen. Rejsen var også bestilt i år, men den måtte desværre aflyses da Hans pludselig blev syg.
Hejnsvig har nu mistet to store personligheder og ildsjæle som i den grad brændte for vores by, foreningsliv og fremtid.
Jeg vil komme til at savne alle vores gode snakke rundt om bordet om store og små ting. Jeg vil også komme til at savne Bodils flæskesteg, Hans`s rolige væsen, Jeres store gæstfrihed og meget meget mere.
Mine tanker er i denne svære tid hos alle jer Børn, Svigerbørn og Børnebørn som på kort tid har mistet jeres forældre, svigerforældre og bedsteforældre det er urimelig hårdt.
Æret være Bodil og Hans minde.
