Klager over pasning af kirkegårdene

Foto: René Lind Gammelmark

I den senere tid har Grindsted-Urup menighedsråd modtaget flere klager vedr. pasning af kirkegårdene.

Der er borgere, som er frustrerede og kede af, at kirkegårdene ikke længere bliver passet som tidligere.

Kirkegårdene er for mange mennesker et vigtigt sted, hvor man kommer og mindes sine kære og får bearbejdet sin sorg.

Menighedsrådet har haft en bunden opgave om til tilpasse udgifterne for 2024, og da vi ikke har mulighed for at sætte kirkeskatten op, har det været en nødvendighed med en reduktion af personalet på kirkegårdene. Årstiden og de seneste ugers vejr har desværre gjort besparelserne endnu mere synlige end forventet. Menighedsrådet vil i samarbejde med medarbejderne forsøge at finde et passende niveau under de givne rammer.

 

Grindsted har to forskellige kirkegårde.

Den ene mere passet og plejet, hvorimod den anden gerne skal have et mere naturligt look og understøtte biodiversiteten jf. strategiplanen.

Hvis du klikker her kan du se strategiplanen  (der åbner et nyt vindue med et PDF dokument

Strategiplanen fra 2019 er ikke vedtaget som en besparelse, men derimod for at imødekomme ønsker om flere urnegravpladser på fx ”Den gamle kirkegård” ved kirken. Samtidig åbnede strategiplanerne også mulighed for, at menighedsrådet kan bidrage til at sikre naturen og dens biodiversitet til gavn for fremtidige generationer.

“Idet ny kirkegård/ sdr. kirkegård ikke er ’gammel’ og der er en overvægt af tomme gravsteder er det der, der er mulighed for at følge med tidens behov, for alternative begravelsespladser. Derud over, er vi forpligtet til at følge med den udvikling der er i samfundet, hvor et gravsted ikke kun er en firkantet plads med grus og hæk rundt om.

Ved at vi har begyndt omlægningen nu, vil vi tilgodese de næste generationer på flere områder” udtaler Lone Ovesen der er formand for menighedsrådet.

 

En anden vigtig pointe er, at der også er retningslinjer og love, som menighedsrådene skal overholde.

For eksempel opfatter flere borgere planterne i digerne som ukrudt, der bør fjernes, men flere af disse planter er sjældne planter, som skal beskyttes, og som ikke bare må fjernes. Det drejer sig fx om Bregner, Digitalis, Vild Geranium, Sedum, mf. Gamle kirkegårdsdiger er beskyttet af lovgivningen som et vigtigt kulturhistorisk levn, bl.a. med den frøbank, som ofte er bevaret i og ved diget.

Kirkegårdsdiger er et af de ældste elementer på vore kirkegårde. Formålet er at markere kirkegårdens særlige rum og at sikre gravfreden. Kirkegårdsdiger er stendiger, oftest bygget af lokale materialer og efter stedlige traditioner. Sammen med den tilknyttede flora af gamle kulturplanter, de såkaldte reliktplanter, repræsenterer kirkegårdsdigerne en vigtig kulturhistorisk arv.

Til slut vil jeg gerne gøre opmærksom på, at der er valg til menighedsrådene i september i år, og her vil der være mulighed for at stille op og komme i menighedsrådet på valgforsamlingen den 17. september 2024, og dermed kan man få indflydelse på både drift og økonomi skriver Lone Ovesen på vegne af Grindsted-Urup Meninghedsråd.