Grindsted Revyen får 25.000 fra Den Jyske Sparekasses Støttefond

Grindsted Revyen får 25.000 kr.Fra venstre: Filialdirektør Dorthe Brinkmann, John Skou og Birgitte Antonius fra Grindsted Revyen. PR-Foto

Grindsted Reyven får 25.000 kr. som tilskud fra Den Jyske Sparekasses Støttefond

Når tæppet går til Grindsted Revyen 2025, bliver det med et tilskud fra Den Jyske Sparekasses Støttefond, som har givet 25.000 kr. til afvikling af næste års revy.

“Holdet bag revyen gør et fantastisk stykke arbejde med at sætte Grindsted Revyen på landkortet og stable en forestilling på benene, som tiltrækker både de lokale borgere og gæster udefra. Det er godt for byen og vores kulturliv og kommer også de lokale spisesteder til gavn. Derfor er vi glade for at kunne støtte op om revyen og være med til at sikre endnu en god forestilling næste år”, fortæller Dorthe Brinkmann, filialdirektør i Vestjysk Bank i Grindsted og medlem af fondens bestyrelse.

Revysangens Genklang, som er foreningen bag revyen, glæder sig over støtten, som er vigtig for næste års revy:

“Vi er glade og taknemmelige for støtten. Det betyder meget med den lokale opbakning og det er dejligt at Vestjysk Bank kan se værdien af at få en landsdækkende revy til Grindsted, der kan tiltrække publikummer fra hele landet”, siger Birgitte Antonius, bestyrelsesmedlem i Revysangens Genklang

Grindsted Revyen 2025 har premiere den 16. Januar 2025