Vejret smilede ned over søerne ved Grindsted Gymnasie & Erhvervsskole

Foto: Hans Jørgen Kristensen

Vejret smilede ned over søerne ved Grindsted Gymnasie & Erhvervsskole. Et stort antal af byens borgere mødte op til Sankt Hansbålet.

Anslået var der omkring 500, hvilket skal ses på baggrund af vejret, og at en stor del af byens borgere havde gode muligheder for at komme til søen ad stier og veje.

Hedemarken serverede lækre pølser og kyllingespyd og med kolde forfriskninger til. Karina Holgersens liflige toner slog god stemning an. Bålet flammede lystigt ude på søen. Jette Seidenschnur holdt en smuk personlig båltale, og Leif Sole sørgede for at orientere gæsterne om aftenens forløb. Forinden havde kajakfolk fra Grindsted Kajak og Roklub sneget sig frem fra vestenden med fakler for at tænde bålet.

Fra udvalget, som støttet af Grindsted Handel og Billund Kommune, Landbrugsskolen og BP Byg samt flere frivillige, lyder det samstemmigt fra Ronni Eriksen og Kurt Nørgaard, at vi er yderst tilfreds med hele arrangementet. Små mangler vil vi gøre alt for at få udbedret til næste, hvor vi fejrer Sankt Hans ved søen igen som i gamle dage.

Vi håber også på, at Efterskolen Play møder op igen til næste år, og binder byen og skolen gensidigt sammen. Det var flot og det gav ekstra plusgrader på stemning med deres unge sang.

Tak til alle – tak til byen, og på gensyn i 2025, siger Ronni og Kurt

 

Klik på de mange billeder i galleriet under videoen for at se dem i stor størrelse