Måndens bog i Juli 2024 på Billund Bibliotekerne

Månedens Bog, Billund B ibliotekerne

Måndens bog i juli 2024 på Billund Bibliotekerne

Bibliotekerne i Magion i Grindsted og i Sdr. Omme – Afslutninger af Kim Andres Brofeldt

Den danske forfatter Kim Andrea Brofeldt, har i sin debutroman ”Afslutninger” beskrevet en lidt skæv og utraditionel tilgang til livet.

I stedet for at have fokus på det der skal startes, har romanens hovedperson, den underfundige Sarah, fokus på alt dét, der skal afsluttes. Sarah er ansat på et plejehjem, og en af hendes fornemmeste opgaver er at få afsluttet dét hendes beboere var i gang med, da de gik bort. Det kan være et puslespil, der ikke er lagt færdigt, eller en kop kaffe, der ikke er drukket ud. I historiens begyndelse møder vi Sarah på kirkegården, hvor hun er i færd med at læse en roman færdig for en afdød beboer.

Romanen er varm fortælling, der er fyldt med en masse små historier.  Alle disse historier binder den samlede fortælling sammen, og giver læseren en god forståelse for hvorfor Sarah er blevet som hun er, og hvad der gør, at hele hendes fritid bliver brugt på alle de afslutninger, hun skal have ud af verden.

”Afslutninger” er en velegnet roman til de dage, hvor man har brug for en historie med dybde, og som læseren, på trods af de af og til triste historier, bliver glad af at læse.

 

Bibliotekerne i Billund og Vorbasse – Elefantsymfonien af Karin Smirnoff

I den svenske købstad Södertälje møder vi tre musikalske vidunderbørn. De lever i en verden af svigt og mangel på kærlighed. På trods af at de ikke har meget tilfælles, mødes de i en fælles forståelse gennem musikken.

De tre børn går til undervisning hos den verdensberømte lærer Frank Leide, som ved første øjekast virker til at være redningen for de tre børn. Sammen danner de fire en kvartet, som de tager rundt i verden og optræder med.

Som bogen skrider frem, kommer musiklærerens sande motiver frem, og en grum fortælling om grooming og pædofili udfolder sig.

Bogen er en stærk og medrivende bog, som handler om venskab, mod og svigt.

Karin Smirnoff er en erfaren svensk forfatter, som især er kendt for sin trilogi om Janna Kippo. Den første bog i trilogien, ”Jeg tog ned til bror”, blev nomineret til den prestigefulde svenske Augustpris, da den udkom i 2018.