SORA koret fra Aarhus gav koncert i Grindsted Kirke

Sora - PR-Foto

SORA koret fra Aarhus gav koncert i Grindsted kirke den 12. juli 2024

Sora koret fra Aarhus med 35 unge kvinder under ledelse af Birgitte Næslund berigede Grindsted kirke med en korkoncert, der er uforglemmelig. Vildt fantastiske klangfarver, meget dygtige solister, spændende koreografi, slagtøj i enkelte numre. Pigerne må have øvet vildt mange timer fortæller John Bøndergaard.

Det var ikke blot en oplevelse af et kor. Det her var kor på et meget højt niveau. Kunst hedder det.

Det var en meget emotionel oplevelse. Man bliver imponeret af det musikalsk meget høje niveau. Jeg skal være ærlig og sige, at jeg var ret følelsesmæssig påvirket af koncerten.

John Bøndergaard talte med Birgitte Næslund på vej ud fra kirken. Og John er sikker på  Birgitte er en virkelig kapacitet, som kan håndtere så mange unge piger, både musikalsk og disciplinært.

Koret rejser rundt i landet, netop for at formidle kor og kultur på en for almindelige mennesker forståelig måde.

John Bøndergaard håber LEGO fonden får øje på koret og dets kvaliteter.   De kan jo starte med at invitere koret på besøg til et medarbejder arrangement mener han.

 

Kontorbutikken refurb banner