557 og en baby var til Markedsbanko i Vorbasse

557 og en babyFoto: René Lind Gammelmark
Hejnsvig Traktortræk

557 og en baby var til Markedsbanko i Vorbasse tirsdag aften

Traditionen tro blev der tirsdag aften afholdt Markedsbanko i Vorbasse Fritidscenter.  

Endnu en gang med kæmpe opbakning for omkring 560 gæster deltog. Det betød også at man måtte finde flere stole og borde frem.

Støtteforeningen for Vorbasse Fritidscenter der stod for arrangementet havde regnet med at der ville komme omkring 500 til bankospillet, og havde på forhånd opfordret folk til at komme i god tid. Dørene åbnede kl. 18.00 og der kunne købes smørrebrød, vin, øl og sodavand mv. 

Kl. 19.30 blev der budt velkommen, hvorefter Inger Donslund og Henrik Dam Kristensen sørgede for numrene til de mange bankospillere.

Støtteforeningen for Vorbasse Fritidscenter takker alle gæster for den store opbakning, de mange frivillige medhjælpere samt Vorbasse Fritidscenters personale. Der skal også lyde en kæmpe tak til alle erhvervsdrivende, foreninger og private personer som har sponsoreret flotte gaver til aftenen.

 

Der blev slået to rekorder

Tirsdagens Markedsbanko bød på to rekorder, antal gæster og overskuddets størrelse.

Aftenen indbragte et overskud på ca. 63.000,- kr. som ubeskåret går til forbedringer, nye investeringer og indkøb til Vorbasse Fritidscenter.

 

Klik på de mange billeder i galleriet herunder for at se dem i stor størrelse

Kontorbutikken refurb banner