Vorbasse Camping holdt grisefest onsdag aften

Foto: René Lind Gammelmark
Hejnsvig Traktortræk

Vorbasse Camping holdt grisefest onsdag aften – ganske som de har gjort de sidste mange år onsdag før Vorbasse Marked

En af de faste traditioner på Vorbasse Camping er førfesten (grisefesten) om onsdagen før Vorbasse Marked blev atter en gang en succes. I det hele taget så er der i Uge 29 masser af forskellige aktiviteter på campingpladsen, der som sædvanligt er fuldt belagt.

Der var knapt 300 tilmeldte til spisning hvor menuen var Helstegt Pattegris, og der ud over var der anslået omkring 50 der spiste andet fra madteltet fortalte Gitte Søeberg.

 

Mange frivillige hjælpere

Gitte og Martin Søeberg overtog campingpladsen 1. maj 2022,  så de er dermed i gang med deres tredje sæson på campingpladsen. Parret er ved at have en god rutine i grisefesten, og har mange frivillige hjælpere, hvoraf mange er fastlæggere på campingpladsen.

Det var tydeligt at der blev hygget og talt sammen rundt ved bordene, uanset hvad man nu spiste og drak.

Der var 4 helstegte pattegrise klar i de 4 grilltønder. Der var lavet lidt om på buffeterne i forhold til 2023, hvilket tydeligt kunne ses på køen da der var flere der samtidig kunne få mad.

Spisningen startede kl.18.00 og fra kl. 19.30 var det duoen Claus og Morten der sørgede for den musikalske underholdning resten af aftenen.

Kontorbutikken refurb banner