Brand i kæmpe brændestak fik brandfolk på overarbejde

Foto: René Lind Gammelmark
Hejnsvig Traktortræk

Brand i kæmpe brændestak på en flis plads i skoven ved Simmelbrovej fik tirsdag aften brandmænd m/k fra Grindsted, Billund og Give på overarbejde

Tirsdag aften kl. 19.22 blev brandmændene fra Grindsted kaldt til en mindre naturbrand.   

Det viste sig dog hurtigt da de ankom til stedet at der var tale om en noget større brand.

Der var nemlig ild i en kæmpe brændestak på en plads hvor træstammer bliver hugget til flis. Der blev derefter kaldt efter assistance, og samtlige køretøjer fra brandstationerne i Grindsted og Billund var i brug. Der var også en tankvogn fra Give der var kaldt til for at hjælpe med vandforsyningen samt en tankvogn fra Lunderskov.

Vandtankvognene kørte i pendulfart til brandstationen for at få fyldt vand i tankene, og ned til tronsøen hvor der blev pumpet vand op.

Da Netavisen Grindsteds redaktør tirsdag aften talte med indsatsleder Anders Bech fra brandvæsenet, fortalte Anders at der var blevet rekvireret en kranbil til at flytte nogle af de store stammer. Anders regnede med at slukningsarbejdet ville tage nogle timer endnu.  Samtidig opfordrede han folk til at blive væk fra stedet da det ikke var helt ufarligt at være der pga. røg og de store træstammer.

Klik på billederne i galleriet under videoen for at se dem i stor størrelse

 

Kontorbutikken refurb banner