De Frigjorte er klar til Musik i Gryden

De FrigjorteDe Frigjorte - Foto: Ole Klein

De Frigjorte er klar til Musik i Gryden den 3. august 2024

Rockbandet, med lokale rødder spiller landet tyndt, som support for Red Warszawa og glæder sig til endeligt at spille til Musik i Gryden

”Det er ingen hemmelighed, at vi i mange år har håbet på, at få lov at spille til Musik i Gryden. Så vi glæder os helt vildt!

Vi er sikre på at vi kun får lov til det her en gang, så skal bare have en ordentlig en over nakken!” griner Kurt Sørensen, sanger og guitarist i De Frigjorte. Kurt er ligesom Morten Jacobsen, bas og vokal, bosat i Grindsted.

”De sidste to somre, har vi spillet på andre festivaller den dag, der er Musik i Gryden, så jeg har desværre ikke været med selv i nogle år. Men byen summer altid i dagene op til. Vi kan høre lydprøverne der hvor jeg og familien bor. Og på selve dagen, er der den der skønne fornemmelse, af at hele byen skal til samme fest og det er helt specielt! Vi glæder os til at få lov at komme på scenen sammen med en masse fede bands! Det ser ud til at folk støtter det nye koncept med de to scener og jeg er rigtig glad for at der er blevet åbnet op for, at der også er plads til nogle talentfulde lokale bands. For dem er der masser af i kommunen! Vi ved godt at vores musik ikke er for alle, så vi er utroligt taknemmelige over for GGIF, for at de tør, tage os med!” skriver De Frigjorte i en pressemeddelelse.

De Frigjorte spillede sidste år, deres første tour i eget navn, men har siden August 2023 foruden egne shows – været landet rundt flere gange, som Red Warszawas faste opvarmnings band.

”Det har været fuldstændig vildt, at være afsted sammen med Red Warszawa, som jeg og mine venner hørte i de gode gamle 10. klasse dage på Søndre skole og senere da jeg gik på handelsskolen i Grindsted. Tror vi nærmer os de 40 koncerter med dem, siden vi spillede med dem første gang og for en fan, som mig er det helt utroligt! De er nogle skønne gutter og deres crew er fantastiske, så det har virkelig været en kæmpe oplevelse. Deres publikum har taget overdrevet godt imod os og vi kan virkelig mærke, at vores netværk vokser! Ugen efter Musik i Gryden, starter vi en efterårs tour med dem, hvor vi spiller 11 koncerter rundt i hele landet” – slutter Kurt, som også lover at der er ny musik på vej fra De Frigjorte.

I starten af sommeren udgav bandet, deres nyeste single med musikvideo. Sangen hedder Jorden Ryster og musikvideoen kan ses her:

MUSIKVIDEO LINK

Find mere info om De Frigjorte og deres kommende shows på: www.defrigjorte.com

Kontorbutikken refurb banner