Kent Lindbjerg Vang fejrer 25-års jubilæum hos KG Hansen

Kent Lindbjerg VangKent Lindbjerg Vang - PR-Foto: KG Hansen

Kent Lindbjerg Vang, der er ansat som murer hos KG Hansen har den 2. august 25-års jubilæum hos KG Hansen 

Kent er født og opvokset i Ebjerg og efter 10. klasse i murerlære ved KG ‘s daværende afdeling i Esbjerg.

Som lærling var Kent med til en række forskellig artede opgaver, såvel renovering som nye opgaver der blandt andet omfattede ejerlejligheder, plejehjem samt udbygning af Varde kaserne. I 2017 blev Kent tilknyttet egenproduktionen i Grindsted og fik sig en ny makker – og de to har fulgt hinanden lige siden og blandt andet været med i opførelsen af parkeringshus på Havneøen – Vejle, Butikstorvet – Billund, LEGO Campus – Billund, Ryes – og Oksbøl kaserne, DSV – Horsens.

Kent Lindbjerg Vang er en vellidt og dygtig murer, han er perfektionist med hans murerarbejde – alt skal være perfekt og der skal afleveres et pænt arbejde – hver gang! Og lige netop præcision blev i den grad taget i brug, under opførelse af det meget flotte murværk på parkeringshuset på Vejle Havn.

Privat er Kent gift med Kristina og sammen har de sønnen Lukas på 15 år. Når tiden tillader det, pusler de i haven og nyder udenlandsrejser til varmere himmelstrøg.

Dagen fejres ved en intern reception fredag den 16. august.

Kontorbutikken refurb banner