Østbyens nye motionsområde bliver flittigt besøgt

Østbyens nye motionsområde bliver flittigt besøgtFra venstre: Dorthe Brinkmann, Jens Søndergaard Jensen og Erik Jespersen - PR-Foto

Østbyens nye motionsområde bliver flittigt besøgt – og der er flere sponsorer der har gjort det muligt at lave det.

 

Et stort projekt

Østbyens beboerforening har sammen med Østbyfonden af 2009 gennemført et større projekt midt i Østbyen, tæt på den nye kommunale legeplads skriver de i en pressemeddelelse.

Der er blevet opført multibane, Wave (udendørs motionscomputerspil) og en fitness bane.

” Projektet er kun lykkedes, fordi vi har haft flere generøse sponsorer, nemlig KG Hansen fonden, Ole Kirks Fond, Den Jyske Sparekasses Støttefond (nu Vestjysk Bank) og endeligt Billund Kommune.”

“Med støtten fra Vestjysk Bank kan vi nu også få faldunderlag til den fitnessmaskine, hvor der er brug for helt eller delvist at ligge på underlaget.”

“Vi glæder os over velviljen fra sponsorerne og i øvrigt over at se, hvor flittigt faciliteterne bliver brugt. Området summer af liv hver eftermiddag, aften og weekend! Det er godt for både fællesskab og helbred”, lyder det fra Erik Jespersen, som er formand for Østbyfonden af 2009.

 

Det er Dorthe Brinkmann, filialdirektør i Vestjysk Bank og bestyrelsesmedlem i støttefonden, enig i:

” Fitnessmaskinerne har gjort en stor forskel for fællesområdet i Østbyen. Nu er der etableret spændende aktiviteter for hele familien, så børnene kan boltre sig på legepladsen, mens de voksne dyrker fitness. Det skaber ikke kun fællesskab for familien, vi håber også, at området kommer til at skabe fællesskaber på tværs blandt dem, som benytter faciliteterne. Vi er glade for at støtte op om projektet, som er til gavn for mange af byens borgere”.

Kontorbutikken refurb banner