Ny ESG-konference skal inspirere lokale virksomheder til at handle

Foto: iStock/pcess609

Ny ESG-konference den 19. september skal inspirere lokale virksomheder til at handle 

 

Som noget nyt går Billund Erhverv, Billund Kommune og Vestjysk Bank sammen om at invitere lokale virksomheder til ESG-konference.

 

Konferencen afholdes torsdag den 19. september i Billund og sætter fokus på, hvordan de lokale virksomheder kan arbejde strategisk og handlingsorienteret med bæredygtighed i forretningen.

Bæredygtighed er et af de emner, som i dag står højst på den samfundsmæssige dagsorden.

Danske virksomheder bliver mødt af stadig stigende krav fra både lovgivning og forbrugere om at kunne dokumentere, at de driver en ansvarlig forretning.

For især små og mellemstore virksomheder kan arbejdet med ESG imidlertid virke som en dyr og uoverskuelig opgave. På det bagtæppe skal den nye konference inspirere og motivere lokale virksomheder til at tage fat på ESG.

“Når snakken falder på ESG, kan det hurtigt komme til at handle om lovgivning og rapportering. Men der er også et stort potentiale i at arbejde med bæredygtighed som en strategisk del af forretningsudviklingen, og det vil vi gerne stille skarpt på med denne konference.

Her i vores lokalområde har vi flere virksomheder, som er lykkedes med at forene bæredygtighed og virksomhedens mål om værdiskabelse – vi vil med konferencen skabe inspiration fra virksomheder som inden for deres felt er ”front runner””, siger Lars Gadgaard, forretningsudvikler hos Billund Erhverv i en pressemeddelelse.

 

Der er lagt op til en spændende eftermiddag/aften, når der første gang afholdes ESG-konference for det lokale erhvervsliv i Billund kommune

. Arrangementet byder foruden inspirerende succeshistorier også på et spændende indlæg om grøn konkurrence kraft ved Steffen Max Høgh fra Bæredygtig Business.

 

“Når vi taler med vores erhvervskunder, er bæredygtighed og ESG nogle af de emner, som vi oftere og oftere berører. Derfor mener vi, at der er behov for et forum, hvor de lokale virksomheder kan vidensdele og hente inspiration.

Med konferencen vil vi gerne være med til at understøtte, at vores stærke erhvervsliv har de bedste muligheder for at udvikle sig i en bæredygtig retning”, siger Kenneth Dyrvig Bechmann, filialdirektør i Vestjysk Bank i Billund.

 

Program og tilmelding

Du kan læse det fulde program for konferencen og tilmelde dig på Billund Erhvervs hjemmeside https://billunderhverv.dk/arrangementer/. Sidste frist for tilmelding er den 12. september 2024.

 

Årets ESG-pris 

I forbindelse med konferencen uddeles årets ESG-pris til en virksomhed, der blandt andet har udvist ansvar og nytænkning i forhold til virksomhedens måde at drive en forretning på.

 

Alle kan være med til at indstille kandidater til årets ESG-pris. Det gøres via Billund Erhvervs hjemmeside på https://billunderhverv.dk/aarets-esg-pris/ senest den 30. august.

 

Hvem, der vinder årets ESG-pris, afgøres af en jury, der består af repræsentanter fra Billund Erhverv og Vestjysk Bank, Give Steel og Lego.

 

Kort om ESG

ESG står for Environment, Social og Governance. Det er en måde at strukturere arbejdet med bæredygtighed på, som bliver mere og mere udbredt både i danske og udenlandske virksomheder. Lad mig uddybe de tre komponenter:

 

Environment

(Miljø): Dette område fokuserer på miljø- og klimamæssige forhold. Det inkluderer aspekter som CO2-udledninger, klimaændringer og -tilpasning, forurening, vand- og havressourcer, biodiversitet, økosystemer og cirkulær økonomi.

 

Social

(Sociale forhold): Her drejer det sig om arbejdsforhold for din egen virksomheds arbejdsstyrke og arbejdstagere i virksomhedens værdikæde, berørte samfund, forbrugere og slutbrugere. Sociale faktorer spiller en afgørende rolle i at vurdere virksomhedens samfundsansvar.

 

Governance

(Virksomhedsadfærd): Dette område handler om forhold inden for virksomhedsadfærd. Det inkluderer aspekter som virksomhedskultur, beskyttelse af whistleblowere, antikorruption og politisk engagement.

Kontorbutikken refurb banner