Julekoncert i Vestermarkskirken

Foto: René Lind Gammelmark

Julekoncert i Vestermarkskirken den 5. december 2024

“I Vestermarkskirken er vi stolte af igen at kunne præsentere årets julekoncert d. 5. december kl. 19.30 med det store kor Go Vokal som bliver ledt af Anne Kathrine Johansen og akkompagneret af Karina Holgersen som sidder ved klaret samt Mads Lunde som spiller trompet og Per Weile Bak på bas” udtaler Charley Stephansen.

 

Per Weile Bak

Leder af Kulturskolen i Billund og konservatorieuddannet i klassisk guitar, men har også en diplomeksamen i lut. Dog spiller han bas til selve julekoncerten.

 

Mads Lunde

Mads er uddannet ved Det Fynske Musikkonservatorium. Mads har modtaget en række priser og æresbevisninger og er yderst aktiv som solist, orkestermusiker samt dirigent. Han har desuden medvirket ved talrige radio, – TV og CD-produktioner. I en årrække har han været dirigent for Nyborg Harmoni Orkester, og var med til at starte “Nytårskoncerten i Nyborg” i 2008. I dag er han underviser i Billund garden og Billund kulturskole

 

Karina Holgersen

Karina er meget kendt i Billund kommune og spiller i mange forskellige sammenhænge. De sidste 3 år har hun spillet julekoncert i Vestermarkskirken sammen med sine to drenge og gæste musikere for fulde huse. Hun er dygtig, sprudlende og fuld af godt humør, når hun er på scenen.

 

Anne Kathrine Johansen

Anne-Kathrine Højgaard Johansen, der af mange vil være kendt som både korleder og organist i Grindsted. Hun har tidligere været dirigent i både MUK, Musikskolens Ungdomskor, og i gospelkoret Room4Joy. I dag arbejder hun som organist i Hovborg og Lindknud Kirker, hvor hun også er korleder og står for babysalmesang. Hun startede Go Vokal sidste år og de synger mest moderne sange, som man hører tit i radioen, men også ballader og afstikkere til rock, Jazz og gospel. Denne koncert indeholder et bredt repertoire af julemusik som vil tilgodese alle aldre blandet med god energi, masser af udtryk og hvor man kan mærke at det kommer fra hjertet.

 

Dette store kor som består ca. af 50 personer, vil synge mange af vores elskede julesange og sørge for at sætte alle i julestemning og godt julehumør. Billetten som koster 120 kr. inkluderer kaffe og traktement i pausen. Billetter kan købes både i Vestermarkskirken samt på billetfix.

https://billetfix.dk/e/julkekoncert-i-vestermarkskirken/

 

Dørene åbnes kl. 18.30 fortæller Charley Stephansen.

Kontorbutikken refurb banner