Kom til streetfood festival i Grindsted

Smagsoplevelser fra hele verdenBirketovet bliver fra den 30. august til den 1. september omdannet til det rene madmekka, når Grindsted Streetfood Festival afholdes i forbindelse med Grinsted Festuge. Foto: Mad og Kultur

Kom til streetfood festival i Grindsted fredag, lørdag og søndag i denne uge

I samarbejde med Billund Kommune og Grindsted Festuge inviterer Mad & Kultur i denne uge til et kulinarisk mekka med et bredt udvalg af streetfood fra forskellige madkoncepter på Birketorvet i Grindsted.

Der vil være aktiviteter for både børn og voksne, og gæster kan se frem til koncerter med Rasmus Nøhr og Zididada. 

 

Mad & drikkevarer

Med 10 forskellige vogne er der garanteret kulinariske oplevelser til enhver smag. Gæster kan bl.a. se frem til nye og usete smags-eksplosive fries oplevelser fra Friends & Fries, eller lækre og smagfulde bowls fra Buddha Bowl Project. Der vil være et bredt udvalg med smagsoplevelser fra det salte, søde og krydrede køkken, og til at slukke tørsten, vil der være barer med øl, specialøl, sodavand, vin, cocktails og kaffe.

 

Musik

Gæsterne kan se frem til en musikalsk folkefest, når Rasmus Nøhr og Zididada gæster Birketorvet med velkendte hits fra 90’erne og 00’erne. 

 

Aktiviteter og anden underholdning

Der er garanteret underholdning, når lokale GAS amatørteater indtager scenen med historien om Rotteræset. Til børnene er der masser af underholdende aktiviteter på programmet, og man kan bl.a. glæde sig til cirkuslegeplads, sæbebobleshow- og workshop, samt ansigtsmaling med Glimmer Marie.

 

Det er streetfood-eksperterne Mad & Kultur, der arrangerer festivalen sammen med Billund Kommune og Grindsted Festuge.

 

Åbningstider – den 30. august – 1. september 2024

Fredag fra kl. 16.00 til 22.00 (madboderne lukker kl. 21)
Lørdag fra kl. 11 til 22.15 (madboderne lukker kl. 21)
Søndag fra kl. 11 til 19.00 (Madboderne lukker kl. 19)

 

Det er gratis entré til Grindsted Streetfood Festival

Kontorbutikken refurb banner