Lynghedens Lykkebørn er kommet med under GGIF Håndbold

Foto: René Lind Gammelmark
Hejnsvig Traktortræk

Til denne sæson har Lynghedens Lykkebørn og GGIF Håndbold opstartet et samarbejde, så Lynghedens Lykkebørn bliver en del af GGIF Håndbold.

Lynghedens Lykkebørn er et håndboldhold for børn med særlige udfordringer.

Holdet er en del af den landskendte Lykkeliga, der blev etableret i 2017 af tidligere landsholdsspiller Rikke Nielsen.

En af trænerne fra Lynghedens Lykkebørn, Tove Knudsen, henvendte sig i sidste sæson til GGIF Håndbold, da holdet havde et ønske om at blive en del af håndboldklubben.

Tove fortæller:

”Lynghedens Lykkebørn vil gerne være en del af store fællesskab, som vi oplever, der er i GGIF Håndbold, og vi vil gøre vores til, at hallen bliver fyldt med lykke og glade oplevelser. Vi synes, at det er lidt sjovt, at vi netop bliver en del af GGIF Håndbold i den sæson, hvor klubben for første gang har et ligahold. Nu er der to ligahold i klubben…

Bettina Eliseholm fra børneafdelingen i GGIF Håndbold udtaler følgende omkring det nye samarbejde:

”Vi var med det samme interesseret i, at Lynghedens Lykkebørn skulle være en del af GGIF Håndbold, da vi jo er en klub, hvor der er plads til alle, der synes, det er sjovt at spille håndbold – uanset hvilken alder eller hvilket niveau man spiller på. Jeg har haft fornøjelsen af at møde de skønne børn på holdet ved adskillige lejligheder, og der er ingen tvivl om, at der er tale om en flok børn, der i den grad synes, det er sjovt at spille håndbold – og heppe med fra sidelinjen.

Lynghedens Lykkebørn har håndboldtrænere, som favner spillet, men også i høj grad de specielle udfordringer børnene har. Børnene er i centrum, og de udvikler sig i deres eget tempo, når de er til træning og stævner. Glæden ved boldspil og fællesskabet er de bærende elementer under træningen.

Har man lyst til at prøve håndbold og er i målgruppen for holdet, så kig forbi i Magion tirsdage kl. 14.30-15.30. 

Foto: René Lind Gammelmark

Foto: René Lind Gammelmark

Foto: René Lind Gammelmark

Foto: René Lind Gammelmark

Foto: René Lind Gammelmark

Foto: René Lind Gammelmark

Tove Hausnap – Foto: René Lind Gammelmark

Foto: René Lind Gammelmark

Foto: René Lind Gammelmark

Foto: René Lind Gammelmark

Foto: René Lind Gammelmark

Kontorbutikken refurb banner