Valgforsamling i Stenderup Sogn

Stenderup Kirke - Arkivfoto: René Lind Gammelmark

Valgforsamling i Stenderup Sogn, den 17. september 2024 kl. 19.00

Der bliver afholdt menighedsrådsvalg i hele Danmark tirsdag den 17. september.

I Stenderup Sogn foregår det på en valgforsamling i Kirkehuset på Østergårdsvej 3 i Stenderup-Krogager kl. 19.00.

Man kan stemme og stille op til valg, hvis man bor i Stenderup Sogn eller har løst sognebånd til en af sognets præster.

Du kan se hvem der er i menighedsrådet ved at klikke her

 

 

Èn af Stenderup-Krogagers fundamenter.

 

Du kan gøre en forskel – være en del af et fællesskab.

Der er mange fundamenter i dit liv, også i et landsogn som Stenderup

Kirken og dens betydning for dig og dit liv- prøv lige engang at tænke efter hvilken berøring du har/haft med kirken i dit liv.

De fleste er døbt, konfirmeret, endda gift eller har været til dåb, konfirmation, bryllup/kirkelig velsignelse, bisættelse og begravelse.

Derudover er der forskellige former for gudstjenester henover året. Begivenheder der gentager sig gennem livet enten som sine egne eller i familien – gennem børnene, venner, naboer, kolleger eller blot som bekendtskaber.

Kirken er her i alle situationer i krig og fredstid, under Corona – i regnvejr og solskin. Det er vores kulturarv udtaler Anna-Lise Dahl Thorsensen fra menighedsrådet.

Hvad kan kirken/gudstjenesten? Give et fællesskab af ca. en time, give et afbræk i dagligdagen et lille pusterum hvor roen kan sænke sig – ingen e-mails, sms, opdateringer på face mm. Nye salmer –  nye melodier – livlige eller stilhed og fordybelse –  nye opsætninger af gudstjenester – af og til er der kirkekaffe eller anden fællesspisning med nye ansigter eller velkendte. På kirkegården kan man mindes de der var, nyde de små “haver” eller de store grønne områder med bålsted. Kirken og kirkegården er åben for alle.

 

Bagom disse begivenheder er der ansat folk til at få det afviklet til alles bedste – præst, organist, kordegn, kirketjener, kirkesanger, graver og ansatte på kirkegården.

Som en enhed til at samle tråde og lave andre arrangementer er der Menighedsrådet (MR).

MR er Danmarks største forening af frivillige. MR har kandidatopstilling og valg. MR er limen mellem kirken og ansatte.

MR varetager bl.a. ansættelse af præst, organist og andre arbejdsgrupper. MR er med ved budgetlægning og holder øje med driften. MR laver udflugter, hjælper ved tema gudstjenester, MR har samarbejde med byens foreninger. MR er lydhøre overfor nye ideer. MR holder et møde hver måned (juli undtaget) hvor der er dagsorden – offentligheden er velkommen – referatet bliver udsendt på hjemmeside ligeså med gudstjenestelisten.

MR er et aktiv for Stenderup-Krogager – vi hjælpes ad med de forskellige opgaver og har det muntert sammen. Vi har også plads til frivillige både i rådet men også på sidelinjen til opgaver.

Der er opstillingsmøde d. 17/9 kl. 19.00 i Kirkehuset, Østergårdsvej 3, sæt x i kalenderen og meld dig gerne på banen -VI har brug for netop dig lyder det i en pressemeddelelse.

Kontorbutikken refurb banner