Af Carsten Sander Christensen
Morgenmåltid, egnen og lidt om sundhed
Uden mad og drikke dur helten ikke
Man kan endnu lære mangt og meget af de gamle danske ordsprog. Uden næring ville mennesket simpelthen uddø. Så menneskeheden har i gennem tiden derfor været meget fikseret på daglige måltider. Ordet måltid er vel i tidernes morgen opstået af indtagelse af føde på regelmæssige tidspunkter på døgnet. Normalt i fællesskab med andre. Men her er det praktiske aspekt nok det vigtigste. Man kunne jo på en større lokal hedegård ikke lave morgenmad en 10-12 gange i løbet af morgenen.
Indhold og faste tidspunkter på dagen har varieret globalt, regionalt og socialt, ligesom andre samfundsfaktorer gennem historien har påvirket indhold, tidspunkter og antal daglige måltider. I oldtidens Egypten, i Faraonernes tid, var et morgenmåltid let og nærende og bestod af suppe, kød, bønner, løg og øl. I antikkens Grækenland af suppe, brød af spelt, figner og oliven. Og i det gamle Rom af brød, oliven, salat, rosiner, nødder og kolde madrester fra aftenmåltidet.
En ting er dog sikkert – der har altid eksisteret en form for morgenmåltid og aftenmåltid over hele kloden.
Morgenmad (på engelsk breakfast) henviser etymologisk til at man bryder fasten fra den foregående aften. Helt lavpraktisk har menneskeheden fundet ud af, at fik man næring om morgenen ja så arbejdede man og fungerede man meget bedre i det lokale samfund. En anden ting er dog ligeså sikkert. Det landlige liv var i årtusinder bestemt af naturens døgnrytme og her primært optimal udnyttelse af dagslyset. Derfor varierede de daglige tidspunkter for indtagelse af måltider sommer og vinter.
Her i på heden var det jo af vital betydning, at man kunne arbejde lige fra klokken 4 om morgen til et stykke ud på aftenen, derfor var morgenmåltidet supervigtigt for egnens beboere. Ja egentligt hed det davre her på landet og ordet gik helt tilbage til olddansk og andre oldnordiske sprog – f.eks. norsk (dugurd). Man spiste dog ikke lige efter, at man var stået op. Gammel skik siger man, men mon ikke engbønderne og hedeboerne følte det var svært at få appetit lige efter, at de var stået op.
Stod op kl. 4 eller 5
Helt konkret stod gårdens beboere op omkring klokken 4 eller 5 og så skulle husdyrene fodres eller sættes på græs og køerne skulle malkes. I mens stod pigerne eller gårdkonen og tilberedte davren inde i køkkenet eller dagligstuen. Omkring klokken 6 om sommeren eller 8 om vinteren kom folkene, der havde arbejdet ude, ind til davren. I gamle dage var man heller ikke presset af, hvornår mælkevognen fra det lokale mejeri kom, thi det eksisterede jo slet ikke. Så når folkene satte sig ved bordet efter to timers fysisk arbejde, ja så kunne man jo ikke nøjes med nogle oliven, brød og lidt ost. Så det var et solidt måltid landarbejderne blev budt på. Måltidet bestod gerne af byggrynsgrød overhældt med varmt vand, kogt mælk og den blevet serveret i et stort lerfad (jydepotter) midt på bordet. Grøden var gerne levninger fra det foregående aftenmåltid og alle spiste af samme fad med deres skeer.
Når fadet var tømt (og det blev det hurtigt), blev der serveret kaffe i lerkopper (jydepotte) til hver og nogle gange fælles. Til kaffen spistes der rugbrødsmellemmadder med smør på, men uden pålæg. Og i engbøndernes tid var det skik i stedet for at drikke kaffe at søbe varmt øl til mellemmadderne. Det varme øl blev hældt op i det tomme grødfad. Helt sikkert har også øllebrød spillet en rolle ved morgenbordet på nogle gårde her på egnen. Øllebrød er billigt, nemt og hurtigt at lave og meget nærende. Og sådan var davren forår, sommer, efterår og vinter år efter år efter år.
Hvis det var en mindre gård sad man i køkkenet og på de større brug sad man i dagligstuen. Ja nogle sad og nogle stod op. Der var enten et langt bord eller to borde af enten ege eller fyrretræ – et for karle og piger og et for familien. Langs med vinduerne ud mod gården stod en bænk, som kaldtes langbænken, da den gik langs begge borde. Foran enden af det øverste bord stod en bænk, der kaldtes bordendebænk, og midt mellem bordene stod en bænk, der kaldtes foldebænk. Kvinderne stod op og spiste. Der skulle jo ryddes op og bæres til og fra og endelig kunne der jo være nogle ved hoveddøren der skulle ind. Og så stod stolene jo heller ikke i vejen.
I 2024 er det ovenfornævnte scenarie jo nærmest at betragte som oldtiden.
I løbet af det 20. århundrede ændrede især familiestrukturerne sig jo markant. Kvinderne strømmede ud på arbejdsmarkedet og blev udearbejdende – ligesom ordet fritid blev allemandseje. Morgenmåltidet ændrede sig i takt med det ændrede livsmønster. I dag bestemmes morgenmåltidet ofte af børnene eller arbejdstiden. Morgenmåltid skal gå hurtigt og tilberedning varer høst et minut. Frugtsaft, surmælksprodukter, havregryn med mælk, skåret franskbrød og kaffe. Intet af dette kræves den store forberedelse. Endvidere går familiemedlemmerne til og fra bordet som det passer dem og næsten ingen af dem spiser det samme. Ja tiden har i sandhed forandret sig.
Foto: iStock/Arx0nt
