Af Kai Bayer
En historie fra Grindsted Station – 5.del
Lidt erindringer fra tiden, hvor jeg arbejdede på stationen i Grindsted. Af Aage Knudsen, Grindsted.
Genfortalt af Kai Bayer, Grindsted.
Sporskifter
Baneterrænet var stort. Det gik fra Grindstedværket i nord (remisen til TKVJ lå vest for Grindstedværket) og til syd for viadukten, som går over Vejlevej. Så der var utallige sporskifter at betjene. Jeg gætter på en 50-75 stykker, men det er et gæt. Dagen igennem var der 2 af vagterne, der havde til ansvar at skifte dem til de forskellige togtider. Den ene havde nordenden og den anden sydsiden, og sporskifterne var alle manuelle, så man skulle trave ud til hvert enkelt hele tiden, når de skulle skiftes. Når de var stillet rigtigt til indkørsel, skulle vi melde ind til den fungerende, at der var sat ret ind i spor 1 eller 3, 4 eller for Vardebanen.
Når det var klart vejr, kunne man fra stationen se – med kikkert – om sporskifterne stod rigtigt, men i usigtbart vejr eller tåge var den fungerende nødt til at stole på den person, som havde ansvaret for det. I nord mod indkørsel fra Brande (der var langt ned til stationen derfra!) havde vi en telefonblokpost, så vi kunne stå der og ringe hjem til stationen, når der var ret til ind- eller udkørsel. Ved indkørsel fra Bramminge var der en slags sikring på sporskiftet, som blev låst fra signalhuset , og stod sporskiftet ikke rigtigt, kunne det ikke låses, og når det ikke var låst, så kunne signalet til indkørsel ikke hejses. Det var en god sikkerhedsforanstaltning. For enden af Vardebanen ind mod stationen var der en manuel betjent drejeskive, som kunne drejes af en mand.
Foto: René Lind Gammelmark
