Tak Grindsted

Foto: René Lind Gammelmark

Tak Grindsted -lyder det fra initiativtageren til Grindsted Festuge

 

“Da jeg i 2007 kom på tankerne om, at lave Grindsted Festuge, var det med et ønske og håb om, at mange forskellige foreninger, virksomheder og privatpersoner ville byde ind med arrangementer. Håbet var, at der ville blive et bredt og mangfoldigt udbud af aktiviteter og indslag – ja noget for enhver smag”udtaler Jan Poulsen, initiativtager til Grindsted Festuge.

“Efter den spæde start i 2009, ja så er det dejligt at se det store udbud af arrangementer, lige fra musik for børn og voksne, forfatteraften, fotoshoots, Åbent Hus, modeshow, Street Food – ja jeg kunne blive ved med at remse op”.

“Vi kunne dog have nok så mange punkter på programmet – men uden Jeres opbakning, så ville det ikke have været det samme”.

“Hold da op, hvor har I bare været gode i år! Der har været mange besøgende til stort set alle arrangementer – og det toppede med et meget velbesøgt Street Food Marked på Birketorvet, og med mange mennesker generelt i hele midtbyen”.

“Derfor skal der lyde en dybfølt: TAK GRINDSTED og omegn – uden Jeres opbakning ville Grindsted Festuge ikke have været det samme” slutter Jan Poulsen pressemeddelelsen af.     

Kontorbutikken refurb banner