Grindsted Badmintonklub spiller på lørdag hjemmekampe

Kaya, Jonas og Uffe - Foto: Privatfoto
Hejnsvig Traktortræk

Grindsted Badmintonklub spiller på lørdag den første kamp i holdturnering for senior. Begge hold spiller på hjemmebane i MAGION’s hal 3.

Det nyoprykkede Kredsseriehold spiller kl. 12.30 mod Esbjerg.  Kl. 15.30 er det Danmarksserie holdet der spiller mod Team Østfyn. 

Erik Thøgersen fortæller at Grindsted Badmintonklub går en meget spændende og forventningsfuld sæson i møde. Klubben og spillernes målsætning sidste år var at begge hold skulle rykke op. Det lykkedes ikke for Danmarksserie holdet. Det har absolut ikke afholdt spillerne og klubben fra – at følge op på sidste års målsætning for at forsøge at nå det i år.

Til denne sæson har klubben fået tilgang af ikke mindre end 6 spillere, hvilket vil styrke holdene rigtig meget mener Erik Thøgersen der er formand for GBK (Grindsted Badmintonklub).

Alberte Jensen  – U17  – Ikast 
Clara Fagernæs –  U17 –  Ikast
Uffe Lysholdt Hansen – Senior C – Vejlby IK
Hannah Christiansen – Senior A – Kolding BK
Kaya Bjerre Struck – U17 A – Solrød Strand
Jonas Bredkjær Juhl Pedersen – U19 Elite – Herning

 

Hannah Christiansen og Jonas Bredkjær  har sidste sæson spillet 2. og 3. division. Uffe Lysholt spillede som ung i GBK, men blev senere divisionsspiller i Vejlby. De tre U17 spillere skal for 2. år spille senior, men der er masser af potentiale i dem, så dem håber vi på at kunne udvikle en masse på forklarer Erik Thøgersen.

Det glæder os især meget at mange unge spillere har fået øje på GBK som en god udviklingsklub med dygtige trænere og hvor det sociale sammenhold også har en vigtig betydning.

De to hold består i år af en god blanding af ældre erfarne seniorer og unge spillere. Det tror vi kan få Danmarksserien op i 3.division, samt Kredsserien til at spille med i okrykningsspillet når vi kommer dertil efter nytår fortæller Erik Thøgersen.

Som sædvanligt er der fri entré til GBK’s holdkampe i MAGION.

Kontorbutikken refurb banner