Trafikken bliver påvirket af vejarbejde på Vejlevej og Nordmarksvej i Billund

PR-Foto/Illustration: Billund Kommune
Hejnsvig Traktortræk

I forbindelse med anlæg af en ny bydel i Billund, Travbyen, er der vejarbejde på de nærliggende veje, som påvirker trafikken.

Trafikanter på Vejlevej og Nordmarksvej møder i øjeblikket et midlertidigt signalanlæg, som er sat op, mens der arbejdes på at etablere et permanent signalanlæg. Det betyder, at trafikken kun kan køre i en retning ad gangen, hvilket kan give forsinkelser for trafikanterne.

Derudover bliver Nordmarksvej afspærret fra rundkørslen ved Vejlevej og op til syd for Hotel Svanen i en kortere periode fra den 16. september til senest den 4. oktober.

 

Fra den 16. september til senest den 4. oktober bliver det nødvendigt for trafikanterne at finde andre veje i Billund.

Og da Vejdirektoratet har planlagt asfaltarbejder på Lufthavnsvej om aftenen/natten i samme periode, arbejder Billund Kommune på at koordinere mulige omkørselsveje, som bliver synlige ved skiltning i området.

Kommunen ønsker nemlig at finde en løsning, som bedst muligt guider trafikanterne rundt om de planlagte vejarbejder.

Vi gør alt, hvad vi kan for at koordinere omkørselsruter og anbefaler trafikanterne at køre hjemmefra i god tid. Vi beklager de gener, som den længere rejsetid medfører for trafikanterne, siger Bo Damkjær, Vej- og trafikplanlægger i Billund Kommune.

Kontorbutikken refurb banner