Sydbank Fonden er klar til at støtte de meste kreative projekter

PR-Foto: Sydbank
Hejnsvig Traktortræk

Mindre skærm, mere sammen: Sydbank Fonden er klar til at støtte de mest kreative projekter

 

Sydbank Fonden uddeler 1,2 mio. kr. til aktiviteter, der kan skabe nye veje til fællesskaber for børn og unge. Tænk gerne ude af boksen, lyder opfordringen fra Claus Krogh Nielsen, Sydbank.

Børn og unge bruger mere og mere tid foran en skærm. Det kan gå ud over deres mentale sundhed og trivsel, lyder det fra både Sundhedsstyrelsen og Børns Vilkår.

Sydbank Fonden har derfor ekstraordinært sat 1,2 mio. kr. af til projekter og aktiviteter, der kan skabe et alternativ til smartphones, tablets og computere for børn og unge. Puljen fordeles på tværs af Sydbanks 12 geografiske områder, og i område Vejle vil en lokal komité bestående af Leo Grønvall, Søren Hjørlund, Tina Kromann Lyngsø og Claus Krogh Nielsen stå for udvælgelsen af modtagerne.

“Der kan være tale om alt fra udendørs leg, kreativ udfoldelse, fysiske rum eller noget helt fjerde. Det centrale er, at det skaber et positivt alternativ til skærmene og bringer børn og unge mennesker sammen på nye måder – eller udvikler allerede eksisterende tilbud”, siger Claus Krogh Nielsen fra Sydbank.

 

Vi glæder os til at se, hvad I finder på

Ny forskning fra Syddansk Universitet viser også, at mindre skærmtid i børnefamilier kædes sammen med bedre mental sundhed hos børn og unge. Konkret viser deltagerne i studiet reducerede symptomer på angst, tristhed og depression efter kun to uger uden brug af smartphones og tablets.

“Det bekræfter os blot i, at en reduktion i skærmtid kan have betydelige positive effekter, og at det er vigtigt for børns udvikling og trivsel at skabe rum for fællesskab og leg uden skærme. Vi ved jo af erfaring, at vi har et utroligt opfindsomt forenings- og kulturmiljø her i området – vi glæder os så meget til at se, hvad de finder på”, siger Claus Krogh Nielsen i en pressemeddelelse..

 

Når donationerne skal fordeles, vil kriterierne være bundet op på Sundhedsstyrelsens anbefaling om fysisk aktivitet og fysisk socialt samvær med venner og familien.

 

Læs mere om projektet her.

Kontorbutikken refurb banner