Gymnasieelever skal til Klimadag på Mark Museet

Klimadag på MarkKlimadag på Mark Museet - PR-Foto

Gymnasieelever skal til Klimadag på Mark Museet i Grindsted

Ca. 80 unge mennesker fra Grindsted Gymnasie- og Erhvervsskole (GGE) mødes med medarbejdere på Mark Museet den 20. september.

I samarbejde med GGE afholder Mark Museet ”Klimadagen” hvor gymnasieelever deltager i praktiske og kreative workshops om kultur og natur, klimabekymring og klimahåb, klimaudfordringer og bæredygtige løsninger.

Gennem disse workshops bidrager de unge til museets kommende udstilling om klima, som kunstner Signe Klejs vil stå i spidsen for. De bliver også klogere på hvordan de selv bidrager til klimaløsninger og skaber klimahåb. Samtidig bliver museets ansatte uddannet som klimaformidlere og vil fremover være klar til at tage imod klimanysgerrige skoleklasser og andre besøgende.

Rikke Olafson fortæller:

”Klimadagen er en vigtig del af museets langsigtede vision om at tilbyde klimarelaterede forløb til alle børn og unge i kommunen. Ud fra et historisk blik på de forandringer, vi står midt i, vil vi gerne arbejde med klimahåb frem for klimaproblemer. Vi vil sætte fokus på de små skridt, som vi alle selv kan tage. At det faktisk batter, når man slukker for bruseren et par minutter før. Vi vil gerne gøre det håndterbart for de unge at gøre en forskel for klimaforandringerne, så de får en følelse af at have en vis magt over deres egen og klimaets fremtid.”

Klimadagen er støttet af Ungeklimafonden og Bloomberg Philanthropies.

 

Det forewgår den 20. sep0tember 2024 fra kl. 9 til 14 på Mark | Museet for en Ny Danmarkshistorie, Morsbølvej 101, 7200 Grindsted.

Kontorbutikken refurb banner