Ugens Film Uge39/2024 i Grindsted Kino

Ugens FilmFoto: René Lind Gammelmark
Mayland 2025 banner

Ugens Film Uge39/2024 i Grindsted Kino er filmene Kontra, Lee samt En panda i Afrika

Kontra

Spiller: 23. – 25. september

Den danske film ‘Kontra’ handler om outsiderne Fanny og Lilja, hvis største ønske er at blive populære på deres gymnasium. Det bliver starten på en tempofyldt rejse i jagten på en ny identitet, der kan åbne døre til både sex, fester og kærlighed. Men popularitet har en pris, og pigerne indser, at jo større en facade man gemmer sig bag, desto længere væk kommer man fra sig selv.

PR-Foto

Lee – vises: 24. kl. 14.00, 26. – 29. september

Filmen ‘Lee’ handler om den tidligere supermodel Lee Miller, der rejser til frontlinjen under Anden Verdenskrig som krigsfotograf på en mission for magasinet Vogue for at afsløre skjulte sandheder om Nazityskland. På trods af de udfordringer hun møder som kvindelig krigskorrespondent, tager Lee nogle af de vigtigste billeder fra krigen. Billeder, hvor linsen ofte var drejet mod alle dem som krigen påvirkede uden for krigszonerne, og som siden har vist sig at være afgørende dokumentation for eftertiden.

Lee Miller nåede meget i sit 70-årige liv, hvor hun udover sit virke som model og krigsfotograf også var muse for Pablo Picasso og Roland Penrose, direktør for sit eget fotostudio, journalist og gourmetkok.

Biografklub Danmark

PR-Foto

 

En panda i Afrika vises: 28. – 29. september.

Filmen ‘En panda i Afrika’ er en animationsfilm om en lille panda med et stort mod.

I de frodige bambusskove i det sydlige Kina lever den unge pandabjørn Pang i harmoni med sin bedste ven, den legendariske drage Jielong.  Men idyllen brister, da Jielong bliver bortført til det fjerne Afrika af en snu bavian og en klodset krokodille, som er sendt på mission for at skaffe en særlig fødselsdagsgave til den forkælede løveunge, Kong Ade.  Fast besluttet på at redde sin ven drager Pang ud på en farefuld rejse, hvor han står over for nye venner såvel som farlige fjender.  Med hjælp fra den kvikke abe Jojo må Pang finde en måde at befri sin ven på, før Kong Ades ondskabsfulde onkel udnytter dragens kræfter til at gribe magten over Afrika.

PR-Foto

 

 

Ugens Film